Udarbejdet af:

Skal jeg gå til lægen?

Sådan fortæller en mand om sine problemer:

"Det har noget med blufærdighed at gøre. Man føler sig absolut mindre mandig med det problem. Det er meget ydmygende. Ja, man kan føle det så ydmygende, at man ikke kunne drømme om at bede om hjælp - til trods for det er så slemt".

Det er de færreste mænd, der har talt med lægen om deres vanladningsproblemer. Kun hver 4. mand, der har besvær med at lade vandet og hver 5. mand med overaktiv blære har spurgt deres læge til råds. Mange mænd mener, det er et problem, de må leve med, at det hører alderen til, eller at der ikke er noget at gøre ved det.

Men langt de fleste kan hjælpes. Kan du ikke selv løse problemet, bør du søge hjælp hos din praktiserende læge.

Læs videre om Lægens behandling