Udarbejdet af:

Hvad kan den praktiserende læge gøre?

Den praktiserende læge kan foretage følgende undersøgelser:

Trin1
Sædens kvalitet bestemmes ved, at lægen i et mikroskop tæller, hvor mange sædceller der er, og vurderer sædcellernes bevægelse og deres udseende. Sædprøven fremskaffes af manden hjemme eller på laboratoriet i et glas. Skaffes sædprøven hjemme, skal den afleveres på laboratoriet indenfor en time, og under transporten må den ikke afkøles under stuetemperatur.

Trin 2
Ved hjælp af blodprøver er det muligt at måle svingninger i kvindens hormoner. Blodprøverne vil kunne afsløre hormon-forstyrrelser, der kan forklare manglende eller udsættende ægløsning. Ved hjælp af blodprøver er det også muligt at vurdere hvor mange æg kvinden har tilbage i sine æggestokke.

Trin 3 og 4
En undersøgelse af livmoderen og æggelederne vil kunne påvise sammenvoksning af æggeleder eller forandringer i livmoderen, der kan hindre en graviditet. Den praktiserende læge kan henvise til ultralydscanning for at undersøge dette.


Ved en ultralydscanning (hysterosalpingoultrasonografi) sprøjter lægen først - ganske langsomt og forsigtigt - saltvand gennem et lille kateter, som er ført op i livmoderen. Ved samtidig ultralydscanning kan man både se vandet passere og få et indtryk af livmoderhulens udseende. Undersøgelsen er som regel smertefri.

Trin 1. Sædceller svømmer fra skeden op gennem livmoderen til æggelederen.
Trin 2. Sædceller møder i æggelederen et æg.
Trin 3. En sædcelle trænger ind i ægget befrugtningen.
Trin 4. Det befrugtede æg føres fra æggelederen til livmoderen, hvor det sætter sig fast.

Læs videre om Hvad kan speciallægen gøre?