Udarbejdet af:

Hvad betyder min livsstil?


Den har stor betydning for, om du bliver ramt af en blodprop i hjertet eller hjernen.

Lad os give dig et eksempel på, hvad det vil betyde for dit helbred, hvis du ændrer din livsstil.
Er dit blodtryk 155/95, ryger du, er overvægtig og dit kolesterol i blodet er for højt - ja så vil din risiko for at blive ramt af en blodprop i løbet af 10 år være over 30 %. Holder du op med at ryge, taber dig og sænker dit kolesterol - ja så er din risiko under 10 %. Det betyder, at du har sænket din risiko betydeligt - ja faktisk 3 gange - helt uden at tage noget medicin.

Desværre er ændring i livsstil sjældent nok, for dig der har et for højt blodtryk. De fleste med et for højt blodtryk vil være nødt til både at ændre livsstil og tage medicin. Det er sådan, fordi det - selv for den mest ihærdige og viljestærke - er svært at sænke blodtrykket tilstrækkeligt alene ved at ændre livsstil. Men samlet har den ændrede livsstil mindst lige så stor betydning for dit helbred, som den medicin du tager.

Læs videre om Hvordan ændrer jeg min livsstil?