Udarbejdet af:

Øjets opbygning

Et øje kan, hvad angår billeddannelse, sammenlignes med et kamera. Den forreste del af øjet består af hornhinden og øjets linse, som samler lyset og stiller skarpt på det, du ser på. Blændeåbningen (pupillen) bestemmer hvor meget lys, der kommer ind i øjet. Den farvede del af øjet (regnbuehinden) omgiver pupillen.

Kamerahuset (glaslegemet) er den gennemsigtige indre del som udfylder øjet. Bagest i øjet er der en film (nethinden). Her sidder øjets sanseceller, hvor billedet dannes. Nethindens celler (nervetråde) samler sig i synsnerven. Tårevæsken dannes i øjets kirtler og renser øjet og tilfører det smørelse. Det hvide i øjet (senehinden) består af bindevæv, der beskytter øjet. Uden på senehinden ligger en gennemsigtig slimhinde, som tårevæsken fordeler sig jævnt i. Tårevæsken dannes i øjets kirtler og renser og smører øjet. En velfungerende tårevæske er vigtig for et ordentligt og ugeneret syn. Tårevæsken holder øjets overflade glat, så synet er tydeligt, og fjerner fremmedlegemer og snavs fra øjets overflade. Tårevæsken er sammensat af væske, fedtstoffer, forskellige salte og nærings – og bakteriedræbende stoffer. Den har en let klistret konsistens, som bevirker, at tårevæsken holdes fast på øjet, så den ikke løber for hurtigt ned. Fedtlaget i tårevæsken ligger længst væk fra øjet og forhindrer, at væsken fordamper for hurtigt.

Læs videre om Hyppige tegn

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m.