Så enkelt er det - eller er det?

"Du har bare spist for meget og rørt dig for lidt". Så enkelt er det.

Løsningen er ligeså enkel: "Spis lidt mindre og rør dig noget mere". Den opfattelse er almindelig. Vi ser jo, at de overvægtige spiser mere og rører sig mindre.

Vi bygger antagelsen på almindelig købmandsregning. Indtager man flere kalorier end man brænder af - ja så tager man på og omvendt. Logikken er så indlysende, at den danner grundlag for stort set alle behandlingsforsøg. De mange slankebøger med tabeller over kalorier og avancerede fitness-programmer tager alle udgangspunkt i simpel købmandsregning.

Ændrede kostvaner og mislykkede slankekure viser tydeligt, at helt så enkelt er det bestemt ikke.

I Danmark er kostvanerne over de sidste 30 år blevet betydelig sundere med et stigende indtag af grøntsager, frugt og bær og et faldende indtag af kalorier. Til trods for en betydelig sundere kost, ja så stiger andelen af overvægtige i Danmark. Det burde gå den anden vej, hvis kosten alene var ansvarlig for overvægt.

Trods gode resultater med vægttab ved mindre kalorieforbrug (diæt) og øget forbrænding (motion) er der fortsat usikkerhed om, hvorvidt de gavnlige effekter holder på længere sigt. Alle ved, at overvægtige ved hjælp af diæt og motion kan tabe sig nogle kilo over nogle måneder, men et år efter er vægten steget igen. Der må være andre forhold, der har betydning, end indtag og forbrænding af kalorier.

Måske er årsagen til og løsningen på overvægt ikke helt så enkel, som vi tror. Vi er nødt til at tænke på en ny måde, hvis vi skal komme videre end bare til nye mislykkede slankekure.

Det ikke nødvendigvis sådan, at den egentlige årsag til fedtudvikling skyldes øget indtag eller nedsat forbrænding.

Det kan lige så godt være, at fedtvævet suger fedt til sig. Hvis fedtvævet hos de overvægtige suger fedt til sig, vil mad, der indeholder fedt hurtigt, blive ophobet og ikke forbrændt, som hos de normalvægtige. Den energi, der var i fedtet, bliver altså ikke brugt af de overvægtige. Så opstår der underskud og behov for mere energi - det vil sige mere mad. Så jo højere vægt, jo større behov for kalorier. En overvægtig person har brug for 3000 kalorier om dagen, mens en normalvægtig kan klare sig med 2000 kalorier. Det kan forklare, at overvægtige spiser mere end normalvægtige.

Overvægt gør det sværere at bevæge sig. Det er mere besværligt, da der er mere at slæbe rundt på. Så de overvægtige er ikke nødvendigvis mere dovne. At de overvægtige spiser mere og rører sig mindre, kan altså forklares som et resultat af og ikke som årsag til overvægt. Det er den gamle historie om, hvad der kom først - hønen eller ægget? Skyldes overvægt, at man spiser for meget og rører sig for lidt, eller fører overvægt til, at man rører sig for lidt og spiser mere?

Hvad kunne være årsagen til, at fedtvævet hos de overvægtige suger fedt til sig?

Det er kendt, at arv har stor betydning for udvikling af overvægt. Måske er de overvægtige udstyret med gener, der giver en øget mængde fedtvæv fra starten. Det ville betyde, at de overvægtige har brug for at spise mere, fordi fedtet ikke bliver brændt af til energi, men i stedet ophobes.

De tynde derimod er udstyret med gener, der giver mindre fedtvæv, således at fedtet brændes af, og deres behov for mad bliver mindre.

Forskningen giver ikke (endnu) klare svar på alle spørgsmål. Men de nyeste resultater peger klart i retning af, at de overvægtige ikke bare selv er ude om det. Der er andre forhold, herunder arvelige forhold, der spiller en langt større rolle end hidtil antaget. Antagelsen, at overvægtige er dovne og spiser alt for meget, holder ikke! Det er en god nyhed.

Den dårlige nyhed er, at der ikke er udviklet nye behandlingsformer. Vejen til et blivende vægttab er stadig et mindre indtag af kalorier (diæt) og en øget forbrænding af kalorier (motion). Men forskningen har vist, hvorfor den vej er så vanskelig for de overvægtige, hvilket bør føre til større forståelse og accept af de overvægtiges situation.

Læs videre om Overvægt, og hvad så?