Hvilken slags smerte findes der?

Her opdeles smerte i tre grupper, nemlig akut, kronisk og kræftsmerte. En sådan opdeling gør det lettere at forstå smerten og har samtidig betydning for, hvilken behandling der skal vælges.

Akut Smerte
Akut smerte har et formål. Den fortæller dig, at kroppen er beskadiget. Du må gøre et eller andet, så kroppen ikke bliver yderligere ødelagt og skaden kan hele. Langt de fleste af os har prøvet at have smerte i en kortere periode - eksempelvis nogle dage med smerte i armen eller skulderen efter overanstrengelse - det kaldes akut smerte. Den slags smerte er til at forstå og normalt let at behandle. Smerten er her tegn på, at man har taget for hårdt fat. Muskler, sener og led har taget skade. Så ved vi godt, at armen skal holdes i ro nogle dage, og at almindelig smertestillende håndkøbsmedicin kan lindre. Hvis vor egen behandling ikke hjælper, søger vi læge. Smerten forsvinder, når muskler, sener og led er helet op efter nogle dage, hvorefter armen vil fungere som før. Selv om smerten kan være stærk, er den til at leve med, fordi vi ved den går over og alt igen bliver som før.

Akut smerte er således kortvarig og udløses af en eller anden skade på kroppen. Men hvor lang tid er så "kortvarig"?

Hvor lang tid skal smerten vare, før den bliver kaldt kronisk? Tidligere sagde man, at hvis smerten varede længere end 6 måneder, var der tale om kronisk smerte - men den opdeling er man gået bort fra. I stedet siger man nu, at akut smerte varer så længe som den erfaringsmæssig "bør" vare. Erfaringsmæssigt varer smerte i ryggen ikke længere end 12 uger - derfor vil smerte i ryggen - udover de 12 uger - blive betegnet som kronisk smerte. På samme måde ved man erfaringsmæssig, at migræne varer i få dage, og hovedpine i flere uger vil derfor være kronisk.

Det antages, at den skade der er sket på kroppen ved starten af sygdommen heler, medens den akutte smerte består. Den akutte smerte består altså under reparationen af skaden, men når kroppen er helet, skal smerten forsvinde - ellers er der tale om kronisk smerte.

Kronisk Smerte
I modsætning til den akutte har den kroniske smerte ikke noget formå.

Årsagen til kronisk smerte er ikke altid let at forstå - hverken for lægen eller patienten - og smerten er også langt vanskeligere at behandle. Et typisk eksempel er kronisk smerte i ryggen. Hos de fleste med kroniske smerter i ryggen kan lægerne ikke påvise, at der er noget galt og lægernes behandling kan nok lindre, men ikke helt fjerne smerten. Det er ikke så mærkeligt at kronisk smerte, som hverken kan forklares eller fjernes, med tiden vil påvirke personen både psykisk og socialt. Man bliver bange eller deprimeret. Nogle mister deres arbejde eller får tilkendt førtidspension. Kronisk smerte er en af de hyppigste årsager til menneskelig lidelse, invaliditet og nedsat livskvalitet.

Kronisk smerte er altså smerte, der varer længere end man ville forvente - længere end hos de fleste med en bestemt sygdom. I modsætning til den akutte smerte er skaden på kroppen helet, men af en eller anden grund fortsætter smerten og bliver kronisk. I andre tilfælde opstår kronisk smerte, uden at det kan påvises at kroppen overhovedet er blevet beskadiget. Typiske eksempler er piskesmældsskader, smerte i ryggen og hovedpine.

Kræftsmerte
Den forbedrede behandling af kræft har først og fremmest betydet, at flere lever længere med deres kræftsygdom og dermed med den smerte, som sygdommen ofte fører med sig. Mere end halvdelen af alle patienter med kræft, der er under behandling (kemokur, strålebehandling eller kirurgisk behandling), har langvarige smerter, og 9 ud af 10 med udbredt kræft har smerter.

Næsten alle med kræft oplever at have smerte i løbet af deres sygdom. Der er ofte flere årsager til smerten og den ændrer sig hele tiden - både i karakter og styrke. Selvom årsagerne til smerten er forståelig, fører selve kræftsygdommen til usikkerhed og ængstelse, som i sig selv forstærker oplevelsen af smerte.

Læs videre om Hvordan "sendes" besked om smerte?