Hvilket smertestillende lægemiddel er bedst?

Smerte er ikke bare smerte. En effektiv behandling af smerte starter derfor med at fastlægge hvilke type (vævs- eller nervesmerte) og gruppe (akut, kronisk, kræft) af smerte, der er tale om. Dernæst skal de psykologiske (angst, depression) og sociale (uarbejdsdygtighed) konsekvenser af smerten behandles.
Behandlingen af smerte bør foregå i samarbejde med lægen. Akut smerte, hvor årsagen er kendt - f.eks. smerte i skulderen efter slag, kan man dog selv behandle med smertestillende medicin i nogle dage, men hvis smerten ikke hurtigt forsvinder, skal man søge læge. Langvarig eller tilbagevendende smerte bør altid føre til en kontakt med lægen. Det er kendt, at et dagligt forbrug af smertestillende medicin f.eks. mod tilbagevendende hovedpine - i sig selv kan føre til hovedpine.

Akut smerte
Behandlingen af akut smerte har to formål:
1) At lindre her og nu og genoprette beskadiget funktion så hurtigt som muligt.
2) At modvirke at akut smerte bliver kronisk.

Behandling af akut smerte er forholdsvis ukompliceret. Årsagen til smerten er kendt og der findes effektiv smertestillende medicin. Hvis behandlingen alligevel er utilfredsstillende, skyldes det forkert valg af smertestillende lægemidler.
Det vigtigste ved behandling af akut smerte er, at få smerten væk så hurtigt som muligt. Det er ikke hensigtsmæssigt at døje med smerte i skulderen i flere dage, dels kan det føre til kronisk smerte og dels vil smerten hindre fornuftig brug af armen. Det er langt bedre at tage så meget smertestillende medicin, at smerten forsvinder. Jo længere tid den enkelte oplever smerte, jo større er risikoen for, at der udvikler sig kronisk smerte. Hvilket smertestillende lægemiddel der skal vælges, vil i høj grad afhænge af hvilke type smerte, der er tale om.

Vævssmerte
Let akut vævssmerte behandles med de svage smertestillende lægemidler, mens stærk smerte behandles med de stærke smertestillede lægemidler.

Nervesmerte
Nervesmerte behandles som regel med smertestillende lægemidler fra den sidste gruppe - andre smertestillende lægemidler.

Kronisk smerte
Der er her tale om smerte, der varer længere end man skulle forvente - typisk har smerten været der i måneder. Det kan være smerte, der vedvarer, efter at den udløsende skade på kroppen er helet, eller smerte hvor det ikke kan påvises, at kroppen har taget skade.

Kronisk smerte er ofte en blanding af fysiske, psykologiske og sociale forhold. Det forhold, der dominerer den enkelte - hvad enten det er selve den fysiske smerte eller det psykologiske og sociale forhold - vil samtidig være det behandlingen først og fremmest retter sig imod.
Kronisk smerte er vanskelig at behandle med smertestillende lægemidler. Ofte vil en del af de smertestillende lægemidler kun have en mindre effekt, og det kan derfor tage tid før den enkelte har fundet den rigtige smertebehandling. Let til moderat smerte behandles med smertestillende lægemidler fra den svage gruppe, medens stærk smerte behandles med de stærke smertestillende lægemidler.

Ved behandling af kronisk smerte og kræftsmerte anvendes det såkaldte stigeprincip. Det vil sige, at lægen først forsøger med svage smertestillende lægemidler og derefter går et trin op til stærkere medicin, hvis det foregående trin ikke var effektivt nok.

Her er et eksempel på stigeprincippet til behandling af kronisk smerte

1. trin Gigtmidler og/eller paracetamol - evt. begge dele.

2. trin Tabletter eller mikstur med stærke smertestillende lægemidler + paracetamol/gigtmidler.

3. trin Plasterbehandling - stærke smertestillende lægemidler, Skift mellem de forskellige stærke smertestillende lægemidler. Stærke smertestillende lægemidler givet direkte ind i
rygmarven gennem kateter.

4. trin Stærke smertestillende lægemidler givet ind under huden gennem et lille plastikkateter. Styres med pumpe af den syge selv. Stærke smertestillende lægemidler givet direkte ind i blodåren.

Ved plasterbehandling optages lægemidlet gennem huden. Fordelen ved plasterbehandlingen i forhold til andre stærke smertestillende lægemidler er færre bivirkninger - især mindre tilbøjelighed til forstoppelse.

Kronisk smerte, hvor det er psykologiske eller sociale forhold der dominerer, kræver en særlig behandling med vægt på fysisk og psykisk aktivering, sociale foranstaltninger (revalidering) og psykologhjælp, samt planer, der forhindrer misbrug af medicin.

Der vil tit være tale om en blanding af vævs- og nervesmerter. Lægens valg af smertestillende lægemiddel vil afhænge af hvilken af de to typer af smerte, der er den dominerende.

Kræftsmerte
Der begyndes med de forskellige kombinationer af svage smertestillende lægemidler og hvis det ikke er tilstrækkeligt, suppleres der med stærke smertestillende lægemidler - efter stigeprincippet.

Hvis der er daglig behov for de stærke smertestillende lægemidler, gives de som depotmedicin. Ved at give depotmedicin sikrer man sig, at der hele tiden er smertestillende medicin i kroppen. På den måde opnår man, at den syge døgnet rundt har smertestillende medicin i kroppen og ikke oplever gennembrud af sin smerte. Det er dog langt fra altid muligt at hindre gennembrud af smerte, selv ved brug af depotmedicin. I de tilfælde supplerer man med smertestillende lægemidler, som virker hurtigt og i kort tid. Typisk vil en kræftsyg med stærk smerte blive behandlet med fast depot-medicin. Derudover vil patienten have hurtigtvirkende stærk medicin til brug, hvis der kommer gennembrud af smerte, f.eks. ved øget fysisk aktivitet.

Behandlingen af smerte hos kræftsyge er en balancegang mellem virkning og bivirkninger. Det vil næsten altid være muligt at give så meget medicin, at den syge bliver smertefri, men det kan være på bekostning af uacceptable bivirkninger (omtåget, hallucinationer). Som udgangspunkt vil lægen tilstræbe, at den syge er smertefri i hvile. Hvor meget smertestillende medicin der skal gives herudover, vil afhænge af den syges ønske om aktivitet og oplevelse af bivirkninger. Acceptabel kontrol af smerte kan opnås hos op imod 9 ud af 10 patienter med smerter forårsaget af kræft.

Mange med kræft er udover smerte generet af kvalme, angst og uro, som skal behandles med anden medicin.

Læs videre om Hvilke bivirkninger kan jeg forvente?