Hvordan "sendes" besked om smerte?

De fleste sygdomme fører til beskadigelse af kroppen. Det kan være led, muskler, knogler, indre organer eller nerver der bliver beskadigede og netop denne beskadigelse opleves som smerte. Hvordan du mærker smerten vil afhænge af beskadigelsen (hvad der er ødelagt og hvor meget) og personlige forhold som kultur, vaner og psykologiske forhold. I de tilfælde, hvor det ikke kan påvises, at kroppen er blevet beskadiget, ved man ikke hvorfor smerten opstår.

Akut smerte
Vi har alle sammen smerte-følere i hud, muskler, hjerte, knogler, kar og indre organer. Smerte-følerne registrer skadelige påvirkninger af kroppen som for eksempel slag, stød, varme og kulde. Når smerte-følerne opdager en skadelig påvirkning, sender den besked gennem vores nervetråde (elkablerne) til rygmarven og herefter til hjernen - på samme måde som strøm løber fra kontakten gennem ledningen til pæren i en lampe. Nervetråde varierer i størrelse fra helt fine tråde til den store iskiasnerve i låret, der har en tykkelse som en lillefinger. I hjernen bliver signalet omkodet til en oplevelse af smerte.

Fra akut til kronisk smerte
Hvis du for eksempel holder fingeren på en varm plade, vil smerte-følerne i huden registrere, at vævet bliver ødelagt af varmen. Nervetrådene sender beskeden fra smerte-følerne videre til hjernen, hvor beskeden omkodes til smerte. Fornuftigt nok vil du derfor trække fingeren væk fra pladen. Smerten er altså en besked til dig om, at du nu skal passe på, fordi noget i din krop er ved at blive ødelagt. På den måde beskytter den akutte smerte din krop.

Men det er langt fra altid, at det er så simpelt. I tilfælde af et forstuvet led, en brækket knogle eller menstruationssmerter kan man ikke bare undgå skaden - den er jo sket. I de tilfælde vil der være brug for smertestillende medicin, isposer, elastisk bind til foden eller gips om brudet.

Under normale omstændigheder sover vores smerte-følere, og der skal en kraftig skadelig påvirkning til, før de vågner op og sender besked til hjernen om tilstedeværelsen af smerte. Men hvis vores krop udsættes for en langvarig eller gentagen skadelig påvirkning, bliver smerte-følere overfølsomme og reagerer ved meget små skadelige påvirkninger. Det betyder, at man oplever smerte, uden at det er tegn på en egentlig skadelig påvirkning af kroppen. Denne overfølsomhed i smerte-følerne ses hos mange med kroniske smerter - for eksempel patienter med gigtsygdomme.

I andre tilfælde sender rygmarven besked til hjernen om tilstedeværelsen af smerte, selvom smerte-følerne slet ikke er påvirkede. Som eksempel kan nævnes kronisk smerte i ryggen, hvor talrige undersøgelser ikke har kunnet påvise nogen årsag til smerten - alt er normalt. Det er velkendt, at der ikke er nogen sikker sammenhæng mellem påviselige skadelige forandringer i kroppen og forekomsten af kronisk smerte. Nogle patienter kan have udbredt sygdom uden smerter, medens andre kan være smerteplagede uden tegn på udbredt sygdom. Typiske kroniske smerter er ondt i ryggen, hovedpine, gigtsmerter, sammenvoksninger i maven, kronisk betændelse i bugspytkirtlen eller galdeblæren.

Kræftsmerte
Når en kræftsvulst vokser, trækker og trykker den på det normale væv, der omgiver den. En svulst i tyktarmen vil - når den vokser - trykke på den normale omgivende tarm. I tilfælde af, at svulsten har bredt sig for eksempel til hjernen, vil den her trykke og ødelægge det normale hjernevæv. Det opdager smerte-følerne, som herefter sender besked til hjernen og smerte opleves. Typisk drejer det sig om tryk på indre organer eller tryk på knogler (vævssmerte) eller ødelæggelse af nervevæv (nervesmerte).

En del - af dem der har kræft - har smerter som følge af den behandling (operation, kemokure og strålebehandling), der gives for at mindske eller fjerne kræftsvulsten - altså en bivirkning til behandlingen af selve kræften. Smerten opstår fordi behandlingen fører til beskadigelse af kroppen - kemokure og strålebehandling rammer ikke kun kræftcellerne men også det normale omgivende væv.

Læs videre om Hvordan opleves smerte?