Diskusprolaps i ryggen
Prolapsus discus intervertebralis lumbalis (Latinsk betegnelse)Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet
En diskusprolaps i lænden klemmer på nerverne til det ene ben. Smerterne er derfor værst i benet og ikke i lænden. Kraften og følesansen i benet er nedsat ved en diskusprolaps. De fleste med en diskusprolaps behøver ikke operation. Du skal straks kontakte lægen hvis du ikke kan kontrollere din vandladning eller afføring, eller du bliver lam i benet.
Rygsøjlen består af knogler, der er bygget sammen på samme måde som et tårn af legoklodser. Mellem de enkelte legoklodser er der en indbygget en skive brusk – en diskus, som giver styrke og smidighed i ryggen. I midten af ”legoklodserne” løber nerveforbindelser fra hjernen ned til benene. Hvis en diskus går i stykker, kan den klemme på nerverne til benene – det kaldes en diskusprolaps.
Diskusprolaps ses med tiltagende hyppighed fra 20 år til 40 års alderen. Årsagen kan nogle gange være et tungt løft, men oftest er der ikke kendte belastninger. De fleste med en diskusprolaps har i årerne inden haft flere tilfælde med smerter i lænden.
Smerter i lænden der stråler ned i det ene ben samt nedsat kraft og nedsat følesans i benet er typiske tegn på en diskusprolaps i lænden. Smerterne er værst i benet og ikke i lænden. Dette i modsætning til almindelige rygsmerter uden diskusprolaps – her er smerterne værst i lænden og ikke i benet.
I meget sjældne tilfælde kan den ødelagte diskus klemme på de nerver der kontrollerer vandladningen og afføringen. Sker det svigter din kontrol med vandladning og afføring.
De fleste med diskusprolaps bliver i dag behandlet med øvelser, smertestillende medicin og fysioterapi. Kun de færreste bliver opereret. Det har vist sig, at de bedste resultater opnås, hvis man undlader at operere.
Alle med svigtende kontrol af vandladning og afføring, lammelser af benet eller hvor forløbet af langvarigt bliver dog stadig opereret.