Udarbejdet af:

Sponsoreret af:

Hælsmerter

Dolore calcaneum (Latinsk betegnelse)

Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet

Skade på hælpuden eller fodpladen er de to hyppigste årsager til smerter under hælen. Begge tilstande skyldes overbelastning. Du kan selv aflaste fodplanen og hælpuden ved brug af indlæg ("airbags") i dine sko. I alvorligere tilfælde kan din læge hjælpe med yderligere råd og behandling.

Hælpuden sidder lige under hælbenet. Det er en fedtpude, som virker som et stødbeskyttende lag. Ved gentagne stød kan der opstå skader i hælpuden. Ved gang eller løb beskytter hælpuden ikke længere, og derfor kommer der smerter. Hælpudeskader ses hyppigst hos ældre, overvægtige og hos motionister.

Fodpladen løber fra forfodens knogler til hælbenet langs fodens underside. Overbelastning af fodpladen kan opstå i alle aldre og er hyppigst hos motionister (løbere), lagerarbejdere og tjenere. Langvarigt arbejde i stående stilling, gang eller løb på hårdt underlag og dårligt fodtøj kan medføre overbelastning af fodplanen. Hælsmerterne er i begyndelsen kun til stede ved belastning, men senere er der også smerter i hvile. Smerterne er værst om morgenen og aftager i løbet af dagen. Smerterne kan lindres ved at gå på tæer.

Hælsporer, som er en knogledannelse ved hælbenet, blev tidligere opfattet som en komplikation eller senfølge til fodpladeskader. Forandringen forekommer både hos raske og syge og kan ikke tillægges nogen betydning.

Medicin

Almindelig smertestillende håndkøbsmedicin (paracetamol) kan bruges. Lægen kan give en indsprøjtning med bedøvende medicin og binyrebarkhormon.


Klik her for at finde døgnåbne apoteker og vagtapoteker i din region

Hvad kan du selv gøre?

Aflastning med støddæmpende såler ("airbags”) hjælper på både fodpladeskader og på hælpudeskader.

Ved vedvarende gener kan du kontakte din læge.

Hvad kan din egen læge gøre?

Din egen læge kan afgøre om det er skader på hælpuden eller fodpladen, der giver dig smerterne. Indsprøjtning af bedøvede medicin og binyrebarkhormon kan hjælpe.

Din læge kan også henvise dig til fysioterapi.

Hvad kan en speciallæge gøre?

Har du stadig smerter trods aflastning og fysioterapi kan operation komme på tale.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m.