Løs hud på øjenlåg/tunge øjenlåg
Blepharochalasis (Latinsk betegnelse)Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet
Løs hud på øverste eller nederste øjenlåg skyldes, at huden på øjenlågene mister sine elastiske fibre og bliver slap. Tunge øjenlåg kan også skyldes forandringer i øjenlågenes bindevæv, og der kan være tale om fedtvæv som poser frem bag øjenlåget.
Løs og slap hud på øverste og nederste øjenlåg er aldersrelateret og ses især hos rygere, soldyrkere og kan være arvelig.
Hvis den overflødige hud giver problemer med at åbne øjnene eller indskrænker synsfeltet, kan den fjernes ved en lille operation i lokalbedøvelse. Nogle vælger at få fjernet den overskydende hud, fordi den udgør et kosmetisk problem.