Prævention

Du kan beskytte dig mod at blive gravid med barrieremetoder eller hormoner. Barrieremetoderne består af kondom, pessar og spiral. Hormonerne kan gives som p-piller, minipiller, hormonspiral, p-stav, p-sprøjte og p-ring. Endelig findes der nødprævention til brug efter ubeskyttet samleje. 

Barrieremetoderne har færrest bivirkninger og er sikker hvis du bruger det rigtigt, men ikke helt så sikker som hormoner. Kondom til manden og pessar eller spiral til kvinden er de mest almindelige barrieremetoder. Kondomet er et gummihylster, som trækkes over penis før samleje. Ved udløsning samles sæden i kondomet. Metoden er sikker ved korrekt brug, beskytter mod kønssygdomme og er uden alvorlige bivirkninger. Pessar placeres dybt i skeden inden samleje og hindrer at sædceller trænger op i livmoderen. Metoden er forholdsvis usikker men uden bivirkninger. En spiral i livmoderen er en meget sikker metode. Hyppigste bivirkning er kraftige og smertefulde menstruationer, som kan undgås ved brug af en hormonspiral. 

Hormoner er ved korrekt brug 100 % sikker prævention. Hormonerne kan gives som piller, en ring i skeden, en stav lagt ind under huden eller som en sprøjte. Bivirkninger som blødningsforstyrrelser, humørsvingninger og vægtstigning kan forekomme medens blodpropper er en sjælden men alvorlig bivirkning. Risikoen for et få en blodprop er størst det første år. Da bivirkningerne er forskellige afhængigt af hormontype bør lægen kun indlede prævention med hormoner i forbindelse med en konsultation. 

Nødprævention anvendes ved svigt af prævention - fx et sprunget kondom, glemt p-pille eller minipille. Nødpræventionen består af piller, der helst skal indtages inden for de første 24 timer efter samlejet. Nødprævention har dog nogen effekt op til 5 dage efter samlejet.