Hvorfor får jeg ufrivillig vandladning?
Ufrivillig vandladning skyldes ikke en bestemt sygdom. Flere forskellige tilstande kan være årsag til ufrivillig vandladning.
Den måde din ufrivillige vandladning viser sig på er afgørende for, hvilken forklaring der ligger bag dine gener.
1) Overaktiv blære
Pludselig kraftig trang til vandladning, hvor du måske ikke når at komme på toilettet og hyppig vandladning.
Blæren er en skål, hvor din urin opbevares. Normalt vil blærens muskler være i ro, mens blæren fyldes op af urin. Når blæren er fuld, giver hjernen besked til blæren om, at den skal trække sig sammen - det mærkes som vandladningstrang. Når du så går på toilettet, kan du ved hjælp af blærens muskler klemme blæren sammen og derved tømme din blære. Normalt bestemmer du altså selv, hvornår du ønsker vandladning - du har kontrol over det.
Pludselig kraftig trang til vandladning hvor du ikke når at komme på toiletet, skyldes ufrivillige sammentrækninger af blærens muskler. Musklerne i blæren trækker sig sammen, uden at du har mulighed for at holde igen. Har man en overaktiv blære, får man kun et kort varsel om, at det er nu det skal være. Blæren tømmer sig hurtigt, uden at du har kontrol over det og nogle gange inden du når på toilettet.
Men hvorfor trækker blærens muskler sig pludselig sammen uden din kontrol? Man ved det ikke helt præcist. Da lidelsen især forekommer hos kvinder efter overgangsalderen, har man mistanke om, at aldersforandringerne er af betydning.
Andre årsager til overaktiv blære kan være:
- betændelse eller sten i blæren
- hjerneblødning
- forstoppelse
- overvægt
- kræft i underlivet eller i blæren
- sukkersyge
- din medicin
- nervesygdomme
2) Anstrengelses-udløst ufrivillig vandladning
Vandladning i forbindelse med fysisk aktivitet som host, nys, latter eller løb.
De fleste kan mærke, at nu er blæren fyldt godt op. I den situation "holder man igen" indtil man går på toilettet. Det er lukkemusklen, der gør det muligt for dig at "holde igen". Lukkemusklen befinder sig lige under og omkring blæren. Den største del af lukkemusklen udgøres af bækkenbunden. Du kan mærke bækkenbunden arbejde, når du kniber sammen - for eksempel hvis du stopper urinstrålen midt under vandladningen.
Har man en svag lukkemuskel, kan man ikke "holde igen" og urinen løber ud ved mindste tryk på blæren - som for eksempel når man hoster, griner, nyser eller dyrker sport.
En svag lukkemuskel kan skyldes, at bækkenmusklerne er blevet slappe efter en eller flere fødsler. Mange fødsler og store børn ved fødslen øger risikoen for slappe bækkenmuskler, og dermed for at få ufrivillig anstrengelses-udløst vandladning.
Nogle kvinder oplever, at livmoderen synker ned i skeden. Sker det, vil blæren blive trukket med ned i skeden og derved opstår ufrivillig anstrengelses-udløst vandladning.
Problemet kan også skyldes mangel på det kvindelige kønshormon - østrogen. Østrogen sørger nemlig for, at bækkenbunden er stærk.
Andre årsager til anstrengelses-udløst ufrivillig vandladning kan være:
- forstoppelse
- overvægt
- kræft i underlivet
- din medicin
3) En blanding af de to første
Både overaktiv blære og anstrengelses-udløst vandladning.
Hvis du har ufrivillige sammentrækninger af blærens muskler og samtidig en svag lukkemusklen omkring blæren, vil du både kunne opleve en pludselig trang til vandladning, hvor du ikke når et toilet, og at du "lækker" i forbindelse med fysisk aktivitet.
En hyppig årsag er mangel på det kvindelige hormon - østrogen - eventuelt kombineret med en svag bækkenbund efter en eller flere fødsler.
Som du kan se, findes der mange forskellige forklaringer på, hvorfor netop du har ufrivillig vandladning. Enkelte alvorlige sygdomme kan være forklaringen på, at du lider af ufrivillig vandladning. Netop derfor bør du kontakte lægen, så du kan blive undersøgt grundigt.
Læs videre om Hvor alvorligt er det?