Udarbejdet af:

Kondom

Der findes mange forskellige typer kondomer. Nogle er meget tynde andre ekstra stærke. Kondomer findes tillige i forskellige former, farver, typer og smag. Nogle kondomer fås også med sæddræbende creme. Kondomet er oftest pakket med et smørende middel, der dels gør det lettere at tage det på og dels nedsætter risikoen for, at kondomet skal gå i stykker under samlejet.
Kondomer er fremstillet af gummi (latex eller polyuretan). Kondomer lavet af polyuretan er tynde, men ikke så stærke som latex kondomer.

Hvordan virker det?
Kondomet rulles ned over penis, når den er stiv. Når manden får udløsning, hindrer kondomet at sædcellerne kan komme op i kvindens skede. Kondomet forhindrer også, at du bliver smittet med kønssygdomme.

Det er ikke vanskeligt at sætte et kondom på penis, men øvelse gør mester. Læs brugsanvisningen i pakken. Der kan sive lidt væske med sædceller fra penis, når den bliver stiv. Derfor skal kondomet altid tages på inden samlejet og være på under hele samlejet. Da penis bliver slap efter udløsning, kan kondomet falde af, eller noget af sæden kan løbe ud. Derfor skal du - lige efter udløsning - tage fat om kondomet ved roden af penis og trække penis ud.

Sikkerhed
Anvendes kondomet rigtigt, er der 85-90 % sikkerhed for, at kvinden ikke bliver gravid i løbet af 12 måneder. Den største risiko er, at kondomet går i stykker (1-10 %). Husk at kontrollere at kondomet ikke er blevet for gammelt (udløbsdato er påtrykt) - gamle kondomer brister lettere.

Ulemper


• Nogle angiver, at kondomer nedsætter følelsen på
  hovedet af penis og dermed lysten under samlejet.
• Nogle kvinder og mænd oplever kløe, svie og irrita-
  tion i skeden eller på hovedet af penis ved brug af
  kondom. Problemet kan løses ved at skifte mærke
  og eventuelt undgå kondom med duft og smagsstoffer.
• Sikkerheden er rimelig men ikke så høj som andre.

Fordele

  • Yder bedste beskyttelse mod kønssygdomme.
  • Let at få fat på, (supermarked, apotek i kiosker og på tankstationer).
  • Kræver ikke kontakt til sundhedsvæsenet.

Læs videre om Pessar