Ondt i halsen
Tonsillitis acuta (Latinsk betegnelse)Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet
Halsbetændelse skyldes oftest en virus og skal ikke behandles med penicillin. En læge kan med en podning fra halsen afgøre, om halsbetændelsen skyldes bakterier, og derfor skal behandles med antibiotika. Kyssesyge bør mistænkes ved en halsbetændelse, der varer længere end 1 uge.
Den hyppigste årsag til halsbetændelse er et forkølelses-virus. Kun hver femte halsbetændelse hos voksne skyldes bakterier som skal behandles med penicillin. Kyssesyge (mononukleose), der skyldes et specielt virus, er en mere sjælden form for halsbetændelse. Man kan kun få kyssesyge én gang i sit liv. Kyssesyge kan ikke behandles med antibiotika.
Virus, der giver halsbetændelse, forekommer især om vinteren. Der kommer først irritation i svælget. Dernæst lette synkesmerter og temperaturstigning til omkring 38,0°C. Der kommer tæthed i næsen og eventuelt løber næsen med tynd sekret, og man hoster. Det er en almindelig forkølelse med ondt i halsen. Man bliver rød inde i halsen, og uden på halsen er der små ømme knuder. Nogle gange kan man se hvide pletter på mandlerne. Der findes ingen behandling mod sygdommen, og det hjælper ikke at få antibiotika. Sygdommen går over af sig selv efter nogle dage. Du kan have gavn af almindelig smertestillende medicin (paracetamol), der kan købes i håndkøb.
Skyldes halsbetændelsen bakterier, vil generne være værre. Temperaturen er ofte høj, dvs. omkring 39,0°C til 40,0°C. Man bliver rigtig syg og vil helst ligge i sengen. Der er skærende halssmerter, som forværres, når man synker. Der er som regel ingen løbende næse eller hoste. Man bliver højrød i svælget og mandlerne er kraftigt forstørrede med gråhvide pletter.
Det kan være svært at skelne mellem et virus og bakterie angreb. Lægen kan ved podning fra mandlerne hurtigt afgøre, om halsbetændelsen skyldes bakterier og derfor skal behandles med antibiotika.
Skarlagensfeber er en halsbetændelse forårsaget af en bestemt bakterie, som udover ondt i halsen og feber også giver udslæt. Udslættet starter i ansigtet og breder sig senere til hals, bryst og arme. Udslættet ligner "gåsehud", men er bare helt rødt. "Gåsehuden" kan mærkes. Skarlagensfeber behandles med antibiotika. Efter at man har fået antibiotika i 2 døgn, er man feber fri og føler sig meget bedre tilpas. Skarlagensfeber er ikke mere alvorlig end en almindelig halsbetændelse.
Kyssesyge (mononukleose) er en særlig slags halsbetændelse, som især forekommer hos større børn og teenagere. Kyssesyge viser sig først ved træthed, muskelsmerter og hovedpine i et par uger. Herefter kommer der feber, synkesmerter og hævelse uden på halsen. Mandlerne er kraftigt forstørrede med tykke hvide sammenflydende pletter. Sygdommen varer omkring 2 til 4 uger. Oftest opdages kyssesyge ved, at halsbetændelsen ikke bliver bedre i løbet af en uges tid. Lægen kan med en blodprøve afgøre, om man har kyssesyge. Der findes ingen behandling mod kyssesyge.