Udarbejdet af:

Sponsoreret af:

Antibiotika

Af Praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet

Antibiotika anvendes kun ved infektion med bakterier, hvis der samtidig er feber. Der er altså ingen grund til at behandle med antibiotika, hvis du ikke har feber. Mange infektioner giver feber, men langt fra alle med feber har behov for antibiotika. Lægen kan undersøge dig og derved afgøre, om du har brug for antibiotika. Hvis du stadig har feber efter 3-4 døgn på antibiotika virker den ikke og du bør derfor søge læge igen. Du skal altid tage antibiotika så længe, som lægen har ordineret. De hyppigste bivirkninger ved brug af antibiotika er tynde afføringer, mavekneb, kvalme og madlede.

Mange infektioner giver feber, men langt fra alle med feber har brug for antibiotika.

Antibiotika er et lægemiddel, der dræber bakterier og anvendes derfor kun ved infektion med bakterier. Da langt de fleste infektioner er forårsaget af virus, vil det kun være de færreste med infektioner, der har behov for antibiotika. Almindelige infektioner som forkølelse og influenza er forårsaget af virus og kan derfor ikke behandles med antibiotika.

Sygdomme som halsbetændelse, lungebetændelse og bihulebetændelse kan skyldes bakterier, men i de fleste tilfælde er det virus, der er på spil og så virker antibiotika ikke. Det kan være vanskeligt at afgøre, om en betændelse skyldes bakterier eller virus. Lægen kan undersøge dig og derved afgøre om du har brug for antibiotika.

Det mest kendte antibiotika er nok penicillin, men der findes mange forskellige slags antibiotika. Man taler om bredspektret (dræber mange forskellige bakterier) og smalspektret (dræber enkelte udvalgte bakterier) antibiotika. Som en tommelfingerregel starter lægen med at give smalspektret antibiotika – for eksempel penicillin. De fleste infektioner med bakterier kan helbredes med penicillin. Nogle bakterier kan ændre sig under behandlingen og bliver derved modstandsdygtige overfor den anvendte antibiotika. I de tilfælde må lægen skifte over til et andet antibiotika.

Efter 2-3 døgn på antibiotika forsvinder feberen og du får det bedre. Hvis du stadig er syg efter 3-4 døgn på antibiotika - virker medicinen ikke. Forklaringen kan være, at bakterierne ikke bliver dræbt af det valgte antibiotika og så kan lægen vælge et andet antibiotika. En anden – meget hyppig – forklaring er, at det slet ikke drejer sig om en infektion med bakterier, men derimod om en infektion med virus – og så virker antibiotika ikke.

De fleste infektioner skal behandles i mindst 6 døgn også selvom, man bliver rask efter et par døgn. Hvis du ophører for tidligt, vil infektionen vende tilbage med fuld kraft. Du skal altid tage antibiotika så længe, som lægen har ordineret det.

De hyppigste bivirkninger ved brug af antibiotika er tynde afføringer, mavekneb, kvalme og madlede. Meget få er overfølsomme overfor penicillin og reagerer med kløende udslæt og åndenød, hvis de får penicillin. Lægen vil da vælge en anden slags antibiotika. Du bør altid fortælle din læge, hvis du tidligere har reageret på penicillin med udslæt og åndenød.

Læs videre om Feber

Smitte

De fleste infektioner med bakterier smitter med spyt og sekret. Efter 2 døgns behandling med antibiotika er faren for smitte minimal.

Hvornår kan jeg gå på arbejde?
Det vil afhænge af hvilken infektion, der er tale om.

Hvad du selv kan gøre

Når du har feber, bør du være let påklædt, opholde dig i et køligt rum og drikke rigeligt.

Kontakt lægen i morgen

Hvis feberen efter 2 døgns behandling med antibiotika ikke er svundet.

Kontakt lægen med det samme

Hvis du under behandling med antibiotika synes, at du får det dårligere.


Klik her for at finde nummeret til lægevagten i din region

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m.