![]() |
Ondt i ryggenSvage muskler og dårlig arbejdsstilling er de hyppigste årsager til rygsmerter. Ondt i ryggen kan oftest klares med håndkøbsmedicin og rygøvelser. Det er næsten altid bedst at gå på arbejde, selvom du har ondt i ryggen. Det duer ikke at lægge sig i sengen og vente på at det skal gå over. Det gør det ikke, hvis du kun ligger stille. Ondt i ryggen dækker over smerter, ømhed, stivhed eller ubehag i ryggen. Sygdommen har mange forskellige navne: hold i ryggen, lumbago, iskias, myoser og slidgigt i ryggen. Der er tale om en folkesygdom. I løbet af en 2-ugers periode vil hver trejde dansker få ondt i ryggen. Sygdommen ses hyppigst hos kvinder og hyppigst i den erhversaktive alder. Der er mange forskellige årsager til, at du kan få ondt i ryggen. Arv er af betydning, idet rygsmerter oftest ses i bestemte familier. Din arbejdsplads er af stor betydning. Hårdt fysisk arbejde med mange tunge løft, gentagne kropsvridninger, helkropsvibrationer og stillesiddende arbejde i længere tid kan alt sammen føre til ondt i ryggen. Din fysiske kondition er ligeledes af stor betydning. Overvægt og svage muskler kan give anledning til, at du får ondt i ryggen. Det er ofte en kombination af flere forhold, der giver rygsmerter. For eksempel vil en overvægtig person med svage bug- og rygmuskler samt et arbejde, der involverer mange tunge løft, med stor sandsynlighed få ondt i ryggen.
De fleste tilfælde med ondt i ryggen forsvinder af sig selv i løbet af få dage. Ved det første tilfælde af rygsmerter ses en bedring hos 50% inden 3 uger og 90% inden 12 uger, uanset hvad du gør. Det er ikke farligt at have ondt i ryggen og arbejde skader kun i få tilfælde. En diskusprolaps opstår ved, at en bruskskive i din rygsøjle forskyder sig og trykker på de nerver, der løber ned til dine ben. Du vil derfor have mere ondt i dit ben end i din ryg, hvis du har en diskusprolaps. Dette adskiller en diskusprolaps fra almindelige rygsmerter. Der vil meget tit ske en forværring af smerterne i dit ben, når du nyser eller hoster. Smerterne fra en diskusprolaps beskrives som strålende ned i det ene ben. Der kan være føleforstyrrelser og nedsat kraft i benet. Dette viser sig ved, at du har svært ved at komme fra hugsiddende stilling til stående, eller ved at du har svært ved at gå på tæer eller hæle. I de første 4 uger behandles en diskusprolaps på samme måde som almindelige rygsmerter. Først efter 4-6 ugers virkningsløs behandling vil en operation eventuelt komme på tale. |
|

