Udarbejdet af:

Sponsoreret af:

Ondt i ryggen

Dolores dorsum (Latinsk betegnelse)

Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet

Svage muskler og dårlig arbejdsstilling er de hyppigste årsager til rygsmerter. Ondt i ryggen kan oftest klares med håndkøbsmedicin og rygøvelser. Det hjælper ikke at lægge sig i sengen og vente på at det skal gå over. Det hjælper at bevæge sig som du plejer.

Ondt i ryggen dækker over smerter, ømhed, stivhed eller ubehag i ryggen. Sygdommen har mange forskellige navne: hold i ryggen, lumbago, iskias, myoser og slidgigt i ryggen.

Ondt i ryggen er så almindeligt at det er en folkesygdom. I løbet af en 2-ugers periode har hver tredje person ondt i ryggen. Sygdommen forekommer hyppigst hos kvinder og hyppigst i den erhvervsaktive alder. 

Der er mange årsager til, at du kan få ondt i ryggen. Rygproblemer kan være arvelige - rygsmerter forekommer oftere i nogle familier. Din arbejdsbelastning er af stor betydning. Hårdt fysisk arbejde med mange tunge løft, gentagne kropsvridninger, helkropsvibrationer (ved brug af trykluftbor) og stillesiddende arbejde i længere tid kan alt sammen føre til ondt i ryggen. Din fysiske kondition er også af stor betydning. Overvægt og svage muskler kan medføre, at du får ondt i ryggen. Det er ofte en kombination af flere forhold, der giver rygsmerter. Fx vil en overvægtig person med svage bug- og rygmuskler samt et arbejde, der involverer mange tunge løft, med stor sandsynlighed få ondt i ryggen. 

De fleste tilfælde med ondt i ryggen forsvinder af sig selv i løbet af få dage. Ved det første tilfælde af rygsmerter ses en bedring hos hver 2. inden 3 uger og hos 9 ud af 10 inden 12 uger, uanset hvad du gør ved det.

En af de største fejltagelser på rygområdet har været tidligere tiders anbefaling af strengt sengeleje. Det er det værste, du kan gøre. Det er ikke farligt at have ondt i ryggen og arbejde skader kun i få tilfælde. 

En diskusprolaps opstår ved, at en bruskskive i din rygsøjle forskyder sig og trykker på de nerver, der løber ned til dine ben. Ved en diskusprolaps vil derfor have mere ondt i dit ben end i din ryg. Dette adskiller en diskusprolaps fra almindelige rygsmerter. Der vil meget ofte også være en forværring af smerterne i dit ben, når du nyser eller hoster. Smerterne fra en diskusprolaps beskrives som strålende ned i det ene ben. Der kan være føleforstyrrelser og nedsat kraft i benet. Dette viser sig ved, at du har svært ved at komme fra hugsiddende stilling til stående, eller ved at du har svært ved at gå på tæer eller hæle. 

I de første 4 uger behandles en diskusprolaps på samme måde som almindelige rygsmerter. Først efter 4-6 ugers virkningsløs behandling vil en operation måske være nødvendig. 

Hvornår kan jeg gå på arbejde? Det er næsten altid bedst at gå på arbejde, selvom du har ondt i ryggen. Langvarig sygemelding forbedrer ikke situationen og øger din risiko for, at du aldrig vender tilbage til dit arbejde igen.

Medicin

Almindelig smertestillende håndkøbsmedicin (acetylsalicylsyre eller paracetamol) kan hjælpe. Er det ikke nok, kan du samtidig med paracetamol tage ibuprofen. Ibuprofen kan også købes i håndkøb. Hvis du tidligere har haft mavesår bør du dog først tale med lægen før du tager anden medicin end paracetamol.


Klik her for at finde døgnåbne apoteker og vagtapoteker i din region

Hvad du selv kan gøre

Tag almindelig smertestillende medicin, så du kan komme i gang med rygøvelser og dit arbejde. I de første dage skal du undgå vrid og tunge løft. Hvis du efter 2-3 dage stadig har ondt i ryggen trods denne behandling, kan du gå til kiropraktor eller blive henvist til fysioterapi af din læge. Når du er kommet over dit tilfælde med ondt i ryggen, er det vigtigt, at du forebygger nye tilfælde. For det første skal du træne musklerne i ryg og mave. Den bedste måde at gøre det på er at opsøge et træningscenter med dygtige instruktører. For det andet skal du indrette din arbejdsplads på en sådan måde, at du ikke belaster din ryg. Undgå vrid, helkropsvibrationer, mange tunge løft og stillesiddende arbejde af længere varighed.

 

Kontakt lægen i morgen

Hvis du trods din egen behandling stadig har ondt i ryggen efter 1 uge. Hvis du har mere ondt i dit ben end i ryggen. Hvis du får føleforstyrrelser eller lammelser i dit ben. Hvis håndkøbsmedicin ikke virker.

Kontakt lægen med det samme

Hvis der er mistanke om at du har en diskusprolaps og du pludselig ikke kan holde på urin eller afføring.


Klik her for at finde nummeret til lægevagten i din region

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m.