Udarbejdet af:

Sponsoreret af:

Urinvejsbetændelse

Cystitis, pyelonefritis (Latinsk betegnelse)

Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet

Betændelse i urinvejene kan sidde i blæren eller nyrebækkenet. Blærebetændelse er hyppigst og viser sig typisk ved sviende hyppig vandladning og eventuelt ondt i den nederste del af maven. Ved nyrebækkenbetændelse er man alvorligt syg med feber, flankesmerter og kulderystelser.

Blærebetændelse er en hyppig sygdom - især hos yngre kvinder og nogle har gentagne tilfælde af blærebetændelse. Hvorfor særligt nogle kvinder får blærebetændelse ved man ikke, men der er en direkte sammenhæng mellem samleje og blærebetændelse.

Nyrebækkenbetændelse er mere sjælden og mere alvorlig. Ved nyrebækkenbetændelse har bakterierne spredt sig fra blæren til nyrerne. 

Blærebetændelse viser sig ved sviende og hyppig vandladning. I nogle tilfælde er der synligt blod i urinen og enkelte har ondt nederst i maven. Der er ikke feber. 

Ved nyrebækkenbetændelsen er man rigtig syg med kulderystelser, feber, opkastninger og flankesmerter.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer den syge.

Smitte

Ved samleje kan der overføres bakterier som giver blærebetændelse. Smitte kan forebygges ved brug af kondom.

Medicin

Blærebetændelse og nyrebækkenbetændelse behandles med antibiotika. Lægen vil ofte undersøge din urin inden du får antibiotika.

Du kan bruge almindelig smertestillende håndkøbsmedicin (paracetamol).


Klik her for at finde døgnåbne apoteker og vagtapoteker i din region

Hvad du selv kan gøre

Mærker du at en blærebetændelse er på vej kan du med fordel drikke rigelig væske.

Kontakt lægen i morgen

Ved sviende og hyppig vandladning.

Kontakt lægen med det samme

Ved vandladningsproblemer, feber og flankesmerter.


Klik her for at finde nummeret til lægevagten i din region

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m.