Udarbejdet af:

Sponsoreret af:

Ondt i maven

Dolor abdominis, abdominis acuta (Latinsk betegnelse)

Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet

Ondt i maven kan skyldes sygdomme man kender (kroniske mavesmerter) eller det kan skyldes pludselig opstået sygdom (akutte mavesmerter). Mavesmerternes styrke og lokalisation afhænger af årsagen. Alle med stærke mavesmerter eller mavesmerter og feber samtidig skal vurderes af en læge.

De hyppigste årsager til mavesmerter som kommer i ture eller mavekramper er mavetarminfektioner med diare, opkastninger og feber eller maveforgiftninger med diarré og opkastninger uden feber.

Ved en maveforgiftning gør det ondt i hele maven og smerterne flytter sig rundt. 

De hyppigste årsager til konstante og vedvarende mavesmerter er irriteret tyktarm, forstoppelse og mavesyreproblemer. 

De hyppigste årsager til kraftige mavesmerter er nyresten, galdesten og blindtarmsbetændelse. 

Mavesmerternes placering har betydning:

  • Smerter over navlen skyldes oftest galdesten eller mavesyreproblemer.
  • Smerter under navlen skyldes oftest nyresten eller blindtarmsbetændelse.
  • Smerter i hele maven skyldes oftest sygdomme i tyktarmen - fx irriteret tyktarm eller forstoppelse.

 

Andre symptomer samtidig med mavesmerter har også betydning:

  • Mavesmerter og feber ses ved blindtarmsbetændelse eller mavetarminfektioner.
  • Diaré og opkastninger forekommer ved mavetarminfektioner eller maveforgiftninger.
  • Blod i afføringen og blodige opkastninger er alvorlige symptomer og kan forekomme ved mavesyreproblemer eller mavetarminfektioner.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer den syge.

Smitte

Mavetarminfektioner smitter meget let fra person til person. Husk derfor hyppig håndvask.

Medicin

Kun i de tilfælde hvor du ved hvad mavesmerterne skydes, kan du tage medicin efter aftale med en læge. Du kan bruge almindelig smertestillende håndkøbsmedicin (paracetamol) op til 3-4 gange i døgnet. Du kan også bruge håndkøbsmedicin mod kvalme, sure opstød og halsbrand.


Klik her for at finde døgnåbne apoteker og vagtapoteker i din region

Hvad du selv kan gøre

Hvis du ikke ved hvad dine mavesmerter skyldes, bør du kontakte en læge.

Hvis du har høj feber bør du være let påklædt, opholde dig i et køligt rum og drikke rigeligt med væske.

Kontakt lægen i morgen

Ved mavesmerter som du ikke kender årsagen til.

Kontakt lægen med det samme

Hvis du har kraftige mavesmerter, blod i afføringen, blodige opkastninger eller feber og mavesmerter.


Klik her for at finde nummeret til lægevagten i din region

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m.