Udarbejdet af:

Sponsoreret af:

Lussingesyge

Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet

Når en gravid bliver smittet med lussingesyge, er der en risiko for, at fosteret kan dø. De fleste gravide har som barn haft lussingesyge, og deres foster er derfor ikke i risiko. En blodprøve hos din læge kan afgøre, om du skal tage særlige forholdsregler, når lussingesyge florerer.

Lussingesyge foråsages af et virus. Den forekommer hyppigst hos børn i skolealderen, men voksne kan også blive smittet. Sygdommen opræder fra de sene vintermåneder til tidlig sommer. I Danmark forekommer sygdommen som en epidemi (mange tilfælde på samme tidpspunkt) cirka hvert tredje år.

Sygdommen har været kendt i mere end 100 år og er meget udbredt. Ca. 2/3 af alle danskere har haft sygdommen i barnealderen og kan derfor ikke blive smittet med lussingesyge som voksne. Først for nyligt er det blevet klart, at lussingesyge hos gravide kan udgøre en risiko for det ufødte barn. Dette har skabt stor opmærksomhed om sygdommen.

Lussingesyge hos voksne starter med utilpashed og en fornemmelse af at være syg. Senere kommer der smerter og hævelse af led samt et rødt og kløende udslæt. Udslættet kan se meget forskelligt ud, - lige fra fint prikket til mere sammenflydende. Det starter på kinderne og breder sig herefter til arme, ben og hele kroppen. Sygdommen varer kun nogle dage og forsvinder herefter af sig selv, selvom smerterne og hævelsen af leddene hos enkelte kan vare et par måneder.

Hvis den gravide ikke har haft lussingesyge som barn (det gælder for hver 3. gravid), kan hun blive smittet med sygdommen. Hvis den gravide får lussingesyge, er der risiko for, at fostret kan dø. I 5 ud af 100 tilfælde, hvor den gravide har lussingesyge, vil gravditeten resultere i fosterdød.

Det er vigtigt at fremhæve, at der ikke er fundet misdannelser hos nyfødte, selvom moderen fik lussingesyge under graviditeten.

Kun en blodprøve kan med sikkerhed afgøre, om den gravide er blevet smittet med lussingesyge. To grupper af gravide bør få taget en blodprøve hos den praktiserende læge:

  • De, der har været i direkte kontakt med andre, der har lussingesyge
  • De, der får et udslæt og samtidig har smerter og hævelse af led.

 Ved en blodprøve kan det afgøres om den gravide:

  1. Tidligere har haft lussingesyge og derfor ikke kan få sygdommen igen. Så er der ingen fare.
  2. Ikke tidligere har haft lussingesyge og dermed er modtagelige for smitte. Den gravide skal derfor have taget ny blodprøve efter 2-3 uger, for at se om hun er blevet smittet her og nu.
  3. Er blevet smittet med lussingesyge. Den gravide henvises til sygehus.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer den syge.

Smitte

Betændelsen spredes ved tæt kontakt mellem mennesker, fortrinsvis ved spyt og hoste. Tiden fra smitte til sygdommen bryder ud er 1-3 uger. Smittede personer kan smitte andre 1 uge før de bliver syge. Cirka halvdelen af de smittede bliver ikke syge, men kan alligevel smitte andre. Det er derfor meget vanskeligt at undgå at blive smittet med lussingesyge.

Hvornår kan jeg gå på arbejde?
Værdien af fraværsmelding af gravide, der arbejder med børn (f.eks. pædagoer, lærere og dagplejemødre) hvor der forekommer tilfælde af lussingesyge er meget lille. Der er derfor ikke grund til fraværsmelding af gravide, selv om der er lussingesyge i omgivelserne.

Hvad du selv kan gøre

Hvis du har feber, skal du være let påklædt og drikke rigelig væske.

Kontakt lægen i morgen

Hvis du er gravid og har været i kontakt med en person, der har lussingesyge. Hvis du er gravid og får et udslæt samt hævelser og smerter i leddene.

Kontakt lægen med det samme

Ikke nødvendigt.


Klik her for at finde nummeret til lægevagten i din region

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m.