Ansigtslammelse
Facialisparese (Latinsk betegnelse)Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet
Ansigtslammelse (facialisparese) rammer især yngre personer. Årsagen er oftest ikke kendt. Det er kun den ene side af ansigtet, der bliver ramt. Ved en facialisparese kan du ikke rynke panden, lukke øjet, smile eller fløjte. Langt de fleste bliver helt raske efter 4-6 uger. Det er vigtigt, at du søger læge med det samme.
Ansigtets muskler styres af en bestemt nerve (facialis-nerven). Nerven giver besked til ansigtets muskler, så du kan rynke panden, lukke øjet, smile og spidse læberne. Hvis nerven ikke fungerer, kan du derfor ikke rynke panden, lukke øjet, smile eller fløjte. Der er to facialis-nerver – en til venstre og en til højre halvdel af ansigtet. Rammes du af en facialisparese, vil den hele ene halvdel af ansigtets muskler ikke fungere.
Det er især yngre personer (mellem 15 og 45 år), der rammes af en facialisparese. I de fleste tilfælde har lægerne ingen forklaring på, hvorfor facialisnerven ophører med at fungerer, men man ved at nogle infektioner (Borrelia efter flåtbid og helvedesild) kan ramme facialisnerven.
Ansigtslammelse kan også opstå ved en hjerneblødning. Ved en hjerneblødning er det kun den nederste del af ansigtet der ikke fungerer – det vil sige, at du godt kan rynke panden men ikke fløjte. Ved en hjerneblødning er det ikke kun ansigtets muskler, der er ramt. Typisk vil du ved en hjerneblødning være lam i både ansigt, ben og arme.
Ved en facialisparese opstår ansigtslammelsen uden forvarsel. Rynker i panden forsvinder, mundvigen hænger og øjet kan ikke lukkes. Det er kun den ene side af ansigtet, der er ramt. I langt de fleste tilfælde forsvinder ansigtslammelsen fuldstændig i løbet af 4-6 uger. I mere sjældne tilfælde vedvarer lammelsen.