Skelen

Man kan skele af flere årsager og der er forskel på skelen hos børn og ældre. 5 % af alle børn skeler og den hyppigste årsag er, at barnet er langsynet (hypermetrop). Nyopstået skelen hos voksne er sjælden og ses i forbindelse med sjældne sygdomme.

Ved den almindelige skelen er øjenmusklerne sunde og normale, men koordinationen af muskler er ikke helt perfekt. Defekten ligger i det center i hjernen, som styrer de mange muskler. Skelen er kun sjældent udtryk for en egentlig sygdom i hjernen, men kan snarere opfattes som vores forskellighed som mennesker, hvor nogle er bedre til motorik end andre.

Ved nogle sjældne skeleformer ligger årsagen i en dårligt fungerende øjenmuskel. Det ses for eksempel efter blodpropper i hjernen, alvorlige slag mod hovedet eller ved stofskiftesygdomme.

Børn: Når børn skeler, ser de dobbelt. Derfor vil barnet ubevidst begynde at undertrykke synsindtrykket fra det ene øje så dobbeltsynet forsvinder. Et barn, der skeler, har derfor ofte ingen klager. Hvis barnet altid kobler det samme øje fra, vil synet ikke udvikles normalt på dette øje og øjet bliver ”dovent”. Hvis barnet ubevidst veksler mellem de to øjne, udvikles synet normalt på det enkelte øje, men barnet får dog ikke et fuldt udviklet 3D syn.

Ved læsning og andet nærarbejde skal øjnene samarbejde. Dette sker ved, at øjnene drejer ind mod næsen (konvergens) og at begge øjne stiller skarpt (akkomodation). Det kræver kræfter at akkomodere, og når barnet er langsynet vil akkomodationsevnen blive brugt til at se skarpt. Barnets dominerende øje vil tage over og medføre, at det ikke dominerende øje vil begynde at skele. Skelen hos børn skal behandles med klap og briller for at sikre god synsudvikling på begge øjne.

Unge og Voksne: Efter 8-10 års alderen er synet færdigudviklet. Begynder en person at skele efter det 8.-10. leveår, og har man på dette tidspunkt udviklet et normalt syn, vil man ikke miste det igen på grund af skelen. Man kan altså ikke udvikle et ”dovent” øje efter det 10. leveår. Begynder man at skele som ung eller voksen, vil man til gengæld ofte opleve dobbeltsyn. Hjernen kan på dette tidspunkt ikke lære at undertrykke synsindtrykket fra det ene øje. Begynder man at skele som ung eller voksen, kan man også opleve hovedpine, øjentræthed og læsebesvær, fordi man bevidst eller ubevidst arbejder voldsomt med øjenmusklerne for at holde øjnene lige og undgå dobbeltsyn. Nyopstået skelen hos voksne vil som regel skyldes sygdom, som fx diabetes, stofskiftesygdom, blodprop i hjernen og i meget sjældne tilfælde være forårsaget af kræftsygdom.

Skeleterapi af børn: Behandlingen af skelebørn har to adskilte faser: Primært optrænes synsstyrken for at sikre normal udvikling af synet. Har barnet et dovent øje, sætter man plaster for det gode øje for at tvinge barnet til at bruge det dovne øje og træne synet. Behandling med plaster fortsætter til synet er normalt på begge øjne og kan vare mange måneder. Optræning af synsstyrken fjerner sædvanligvis ikke skelen. Synsudviklingen skal følges indtil barnet bliver cirka 10 år. Det gælder også, selvom barnet bliver opereret og slipper af med sin skelen. Efter det 10. leveår kan man ikke optræne det dovne øje, og  lasterbehandling er derfor ikke mulig. Sekundært behandles fejlstillingen ved skelen. En operation er ofte nødvendig, for at ændre ved øjnenes fejlstilling. Operationen skal sikre barnet god social udvikling uden mobning. Man opererer derfor ofte, når barnet nærmer sig skolealderen. Der findes dog enkelte undtagelser, og det afklares ved øjenlægens undersøgelse af barnet. En operation vil ikke afhjælpe et dovent øje. Det er derfor vigtigt at følge synsudviklingen også efter en operation.

Læs videre om Hyppige tegn