Kyssesyge
Mononukleose (Latinsk betegnelse)Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet
Kyssesyge er en virusinfektion. Sygdommen forekommer især hos teenagere og yngre voksne. Kyssesyge (mononukleose) viser sig ved feber, ondt i halsen og hævede lymfekirtler. Man skal også tænke på kyssesyge, hvis man har en langvarig og svær halsbetændelse. Der findes ingen behandling af sygdommen. I langt de fleste tilfælde er sygdommen godartet. Du skal ringe til lægen med det samme, hvis du har besvær med at trække vejret eller hvis du pludselig får ondt i maven.
Kyssesyge er en halsbetændelse med et virus som hedder Epstein-Barr virus. Sygdommen ses hos teenagere og yngre voksne - typisk i alderen fra 15 år til 25 år. Det er en meget hyppig sygdom, således har langt over hovedparten af alle voksne over 25 år haft kyssesyge. Man kan kun få kyssesyge (mononukleose) én gang i sit liv.
Sygdommen begynder med træthed, en fornemmelse af at være syg, ondt i musklerne i hele kroppen, en tendens til at svede og hovedpine - nærmest som en gang influenza.
En til to uger senere kommer der feber og smerter i halsen, som forværres når man synker, samt hævelse af lymfeknuderne. Din temperatur stiger til omkring 39-40oC og kan vare op til 3 uger. Normalt varer feberen 1 uge. Synkesmerter er udtalte og gør det svært at spise og vanskeligt at drikke. Når man har kyssesyge føler man sig rigtig syg og vil helst ligge i sengen og sove.
De hævede lymfeknuder kan føles som ømme knuder på halsen, i nakken og nogen gange i armhulen og lysken. Knuderne er på størrelse med en ært. Hvis man kigger ind i munden, kan man se at mandlerne er store og med tykke hvide belægninger. Cirka hver tiende med kyssesyge får et storplettet rødt udslæt på brystkassen.
Der er kun én måde, at finde ud af om man har kyssesyge - og det er med en blodprøve. For at man kan være sikker på, at prøven giver det rigtige svar, skal blodprøven tages, når man været syg i mindst 1 uge. Er blodprøven taget før, kan den ikke bruges til noget.
I langt det fleste tilfælde er kyssesyge ikke nogen alvorlig sygdom. Men det varer fra 2 til 4 uger før man er rigtig rask efter en gang kyssesyge. Specielt er feberen og trætheden langvarig. På mange måder ligner kyssesyge en almindelig halsbetændelse - blot er man syg i længere tid og man føler sig mere syg, når man har kyssesyge. Du skal derfor tænke på, om du kan have kyssesyge, hvis halsbetændelsen varer over 1 uge eller hvis du føler dig meget syg.
Når man har kyssesyge, bliver leveren næsten altid påvirket. Det viser sig ved, at "levertallene" i blodet er forhøjet. Påvirkningen af leveren går over af sig selv og er ikke farlig. Det er ikke nødvendigt at følge "levertallene" med gentagne blodprøver - leveren tager ikke skade.
Der kan meget sjældent optræde komplikationer til kyssesyge: Tillukning af halssvælget er en meget sjælden, men er en frygtet komplikation til sygdommen. Tillukningen af halssvælget viser sig ved, at man ikke kan få luft.
Sprængning af milten er en dramatisk, men meget sjælden komplikation til kyssesyge. Hvis det skulle ske, får man ondt i maven og føler samtidig at man skal besvime. Dette forekommer kun inden for de første 3 uger efter sygdommen er startet. Milten kan springe såvel i hvile som ved fysisk aktivitet. Det er derfor ikke rimeligt at indstille fysisk aktivitet i en længere periode, men voldsom sport med nærkontakt som fx kampsport frarådes i 1 måned efter at du har haft kyssesyge.