Blodprop i hjertet

En blodprop i hjertet er en hyppig og meget alvorlig sygdom. Sygdommen forekommer hvert år hos cirka 12.000 danskere. Omkring 1/3 rammes før 65-års alderen, 1/3 i alderen 65-75 og 1/3 efter 75-års alderen. En tredjedel dør i løbet af det første døgn efter blodproppen, heraf en del inden de kommer på sygehuset.

Blodpropper i hjertet opstår fordi blodforsyning til en del af hjertet ophører. Den del af hjertet som ikke længere får blod dør. Hvis man overlever blodproppen, dannes der arvæv svarende til den del af hjertet, der blev ramt. Hvis et tilstrækkeligt stort område i hjertet er ramt, vil hjertet ikke kunne fungere normalt senere i livet.

Årsagen til, at der dannes en blodprop i hjertet, er forkalkning af kranspulsårerne. Når forkalkningen er total, kan der ikke længere komme blod til hjertet. Kranspulsårerne bliver forkalket hos alle med alderen. Men rygning, overvægt, manglende motion, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol i blodet og sukkersyge øger den hastighed, hvormed kranspulsårerne forkalkes. Det er derfor muligt at forebygge en blodprop i hjertet ved at ophøre med rygning, tabe sig, dyrke motion og spise sundt.

Halvdelen af dem, der får en blodprop i hjertet, vil tidligere have haft problemer hjertet i form af hjertekrampe. Hos den anden halvdel kommer blodproppen uden forvarsel.

En blodprop i hjertet kan vise sig ved pludselige voldsomme smerter i brystet. Smerterne er uudholdelige og beskrives som trykkende, sammenklemmende bag brystbenet og tværs over brystet. Det er almindeligt, at smerterne stråler ud til begge arme, men især til venstre arm eller stråler op i kæben. Man føler sig alvorlig syg, har åndenød og sveder. Kvalme og opkastninger er ligeledes almindeligt.

I nogle tilfælde fører blodproppen til, at man bliver bevidstløs og eventuelt ophører hjertet med at fungere. Hvis den syge er bevidstløs og der ikke er nogen puls, er det livsreddende at give hjertemassage.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer den syge.