Udarbejdet af:

Blødningsforstyrrelser hos kvinder

Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet

De fleste kvinder oplever, at deres menstruationsblødninger veksler i styrke og ikke kommer regelmæssigt hver gang. Det er normalt og bør ikke give anledning til bekymring eller nærmere undersøgelse. Men nogle blødningsforstyrrelser kan være tegn på infektion eller kræft. Kvinder med pletblødninger og ældre kvinder der efter overgangsalderen på ny får en blødning bør derfor hurtigt søge læge. Alle kvinder med vedvarende generende blødninger kan søge læge og få behandlet deres blødningsforstyrrelse.

Blødningsforstyrrelser hos kvinder opdeles i regelmæssige men meget kraftige blødninger (menoragi) og helt uregelmæssige blødninger (metroragi).

Kraftige blødninger (menoragi). Ved menoragi er tidsintervallet mellem blødningerne regelmæssige med blødningerne er langvarige og kraftige. Menoragi er hyppig og ses hos 20 % af kvinder i alderen 30-50 år. Hos hovedparten af kvinderne finder man ingen forklaring på de kraftige blødninger. Muskelknuder i livmoderen og brug af spiral (men ikke hormonspiral) kan føre til menoragi.

Uregelmæssige blødninger (metroragi). Ved metroragi er tidsintervallet mellem menstruationer helt uregelmæssigt eller kvinden har pletblødninger mellem regelmæssige blødninger. Metroragi er hyppig og ses hos 20 % af kvinder i alderen 15-20 år. De hyppigste årsager er hormonforstyrrelser, brug af prævention infektioner og graviditet. Hormonforstyrrelser ses hos helt unge og endnu ikke fuldtudviklede kvinder eller hos ældre kvinder der nærmer sig overgangsalderen. Brug af prævention eller hormoner i overgangsalderen kan som bivirkning give metroragi. En mere sjælden men alvorlig årsag til metroragi er kræft i underlivet.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer den syge.

Hvad kan du selv gøre?

Det vil være en fordel, hvis du fører et blødningsskema, hvor du skriver dato og styrke for dine blødninger og markerer eventuelle pletblødninger. Det gør det lettere for lægen at finde årsagen til dine blødningsforstyrrelser.

Hvad kan din egen læge gøre?

Kraftige blødninger (menoragi). Lider du af meget kraftige men regelmæssige blødninger, kan du godt se tiden an nogle måneder. Hvis du får smerter eller udvikler symptomer på lav blodprocent (træthed, hovedpine, øresusen, svimmelhed og nedsat fysisk arbejdsevne) bør du snarest kontakte din læge. 

Din praktiserende læge vil spørge til styrke og varighed af dine blødninger, tage blodprøver og foretage en gynækologisk undersøgelse. Hvis din praktiserende læge finder helt normale forhold ved sine undersøgelser, kan lægen vælge at ordinere hormonbehandling for at reducere styrken af dine blødninger. Hormonbehandlingen kan gives som tabletter eller som en hormonspiral.

Uregelmæssige blødninger (metroragi). Helt unge kvinder med uregelmæssige blødninger og som endnu ikke har debuteret seksuelt behøver ikke søge læge. De må vente på at deres hormoner indstiller sig, så blødningerne bliver regelmæssige. 

Kvinder der starter på p-piller vil ofte få uregelmæssige blødninger de første måneder. Der er tale om bivirkning til p-piller, som kan forsvinde igen. Se derfor tiden an 3-4 måneder, inden du kontakter lægen.

Alle kvinder med pletblødninger (lille blødning mellem menstruationerne) eller kontaktblødninger (blødning efter samleje) bør snarest søge læge, idet pletblødning kan være tegn på infektion eller kræft.

Stort set alle kvinder får uregelmæssige blødninger, når de nærmer sig overgangsalderen. Det sker fordi produktionen af kønshormonerne bliver tiltagende mangelfuld og til sidst ophører. Ved vedvarende generende uregelmæssige blødninger, kan kvinder i overgangsalderen søge læge.

Alle kvinder der har passeret overgangsalderen med ophør af menstruation og som på ny får en blødning bør straks henvende til lægen, idet det kan være et tegn på kræft.

Din praktiserende læge vil spørge til dine blødninger, tage en blodprøve og lave en gynækologisk undersøgelse. Ved undersøgelserne ser lægen efter tegn på infektion, graviditet og kræft.

Finder lægen en infektion vil den blive behandlet med antibiotika. Hos kvinder med spiral kan lægen vælge at fjerne spiralen. Hos kvinder der tager p-piller kan lægen vælge at ændre til andre p-piller.

Hvad kan en speciallæge gøre?

Kraftige blødninger (menoragi). Finder din praktiserende læge unormale forhold ved den gynækologiske undersøgelse eller dine blødninger fortsætter med at være kraftige trods behandlingen, vil lægen henvise dig til en gynækolog.

Gynækologen kan foretage en ultralydsscanning og se efter unormale forhold i din livmoder. Afhængig af hvad ultralydsskanningen viser, kan gynækologen foretage forskellige kirurgiske indgreb. Gynækologen kan fjerne eventuel polyp, foretage en udskrabning eller helt fjerne livmoderen for dermed at normalisere dine blødninger.

Uregelmæssige blødninger (metroragi). Finder din praktiserende læge unormale forhold ved den gynækologiske undersøgelse eller dine blødninger fortsætter med at være uregelmæssige trods behandlingen, vil lægen henvise dig til en gynækolog.

Gynækologen kan foretage en ultralydsscanning og se efter tegn på kræft i din livmoder. Finder gynækologen ingen tegn på kræft vil behandlingen oftest bestå af hormoner. Findes der tegn på kræft i livmoderen vil du blive behandlet ifølge fastlagte retningslinjer.