Udarbejdet af:

Ondt i knæet

Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet

Smerter i knæet er meget almindeligt. De hyppigste årsager er overbelastning, skader og slidegigt. Du kan selv aflaste, lave øvelser og styrke dit knæ. Hvis du efter en skade af knæet ikke kan støtte på benet for smerter, skal du med det samme søge læge. Din praktiserende læge kan som oftest hjælpe dig og vil ved mistanke om alvorlige skader eller langvarige gener henvise dig til en speciallæge.

Flere og flere klager over smerter i knæene. Det skyldes især at flere og flere kommer galt af sted, når de dyrker idræt. I løbet af et år klager 30 % af alle kvinder og 25 % af alle mænd over ondt i knæet. På en ungdomsskole angav 80 % af alle børnene, at de havde haft ondt i knæet og 15 % af dem havde søgt læge på grund af smerter i knæet.

Hvad kan det være?Ondt i knæet kan have mange årsager. De hyppigste årsager er overbelastning, slidgigt og skader efter vrid eller slag.

Overbelastningsskader: Overbelastningsskader i knæet er relativ almindelig hos idrætsfolk, specielt i idræt hvor hop og spring er almindelig (fodbold, håndbold, volleyball og alpint skiløb). Typisk opleves tiltagende smerter der fremprovokeres af aktivitet og forsvinder i hvile Smerterne kan være lokaliseret både inde i knæet, foran, bagved og på siderne – afhængigt af hvilke struktur (sene, muskel eller slimsæk) der er blevet overbelastet. Som regel vil der være ømhed ved tryk svarende til der hvor strukturen er overbelastet.

Langdistanceløbere overbelaster hyppigt en sene, der er lokaliseret på ydersiden af knæet og oplever derfor smerter her. Nogle løbere træder skævt på foden, så muskler bag på knæet bliver overbelastet med deraf følgende smerter. Hos børn i alderen 10-15 år kan der opstå aktivitetsrelaterede smerter lige under knæskallen. Hævelse, ømhed, varme og rødme foran eller lige under knæskallen kan opstå efter overbelastning ved langvarigt knæliggende arbejde (skuring og polering af gulve)

Slidegigt: Slidegigt i knæet kan ses hos +40-årige, der tidligere i livet har pådraget sin en skade i knæet. Smerterne er lokaliseret fortil i knæet og forværres ved gang opad og nedad bakker, samt ved at sidde med knæet bøjet. Knæet kan hæve voldsomt og give anledning til stærke smerter.

Skader: Kun ved meget voldsomme skader på et knæ (trafik- eller faldulykke) vil knoglerne brække. Langt hyppigere ses mindre skader på ledbånd og menisk.

 Meniskskader hos yngre opstår ofte i forbindelse med et kraftigt vrid af knæet, hvor menisken rives helt over med deraf følgende stærke smerter og hævelse af knæet. Hos ældre opstår meniskskader ofte efter mindre men hyppige vrid, hvor der opstår en rift i menisken, som giver anledning til mindre kraftige men langvarige og gentagne smerter. Meniskskader kan fører til aflåsning af knæet, sådan at knæet hverken kan bøjes eller strækkes. Smerterne kan være lokaliseret på ydersiden eller indersiden af knæet – afhængigt af hvilken menisk det er der er skadet.

Skader på korsbåndene er almindelige idrætsskader og viser sig ved smerter inde i knæet, hævelse af knæet samt en følelse af at knæet svigter. Korsbåndsskader opstår oftest ved vrid i knæ, hvor foden samtidig er låst fast. Skader på ledbåndene ses oftest ved vrid af strakt ben og viser sig ved smerter på ydersiden eller indersiden af et hævet knæ.

Andre tilstande i knæet: En Bakercyste er en forstørret slimsæk inde i knæet. Slimsækken buler ud bagtil i knæet, hvor man kan føle en blød hævelse. Bakercysten er tegn på øget væske inde i knæet og kan ses efter skader på knæet og ved ægte leddegigt.

Mus i knæet er små knoglestykker, der svømmer rundt inde i knæets. Knoglestykkerne er revet af efter slag eller vrid i knæet. Ses hyppigt hos personer i alderen 15-20 år, som oplever aflåsningstilfælde, smerter og hævelse af knæet.

Hvad kan du selv gøre?

Skader: Er du kommet til skade med dit knæ, skal du straks ophøre med at belaste benet, afkøle knæet (en frostpose, køleelementer) og holde benet højt. Når smerter begynder at aftage, forsøger du at støtte på benet. Kan du ikke støtte på benet, skal du søge læge med det samme. Kan du støtte på benet men kun med smerter, skal du aflaste benet resten af dagen og komme bind omkring knæet. Har du smerter kan du med fordel tage smertestillende håndkøbsmedicin til natten.

 

Overbelastning: Hvis dine smerter i knæet er opstået efter overbelastning, skal du finde ud af hvilken aktivitet det er, der overbelaster dit knæ. Det er ikke så svært, som det lyder. Du vil nemlig da opleve ømhed/smerter. Skyldes dine smerter eksempelvis for meget løb, vil du få smerter under og efter løb. Det bedste du kan gøre er at ophøre med den aktivitet, der forværrer smerterne. Det betyder ikke, at du skal sidde dig ned i en stol og vente på at smerterne ophører. Du må meget gerne være aktiv, så længe det ikke giver smerter i knæet.

 

Slidegigt: Slidegigt er en kronisk fremadskridende sygdom, som ikke kan kureres. Der findes ingen medicin som kan kurerer slidegigt. Der er mange tilbud om helbredelse på markedet men de virker ikke. Det betyder ikke at du skal give op, hvis du får slidegigt i knæet. Den mest effektive behandling af slidegigt, kan du selv gennemføre.  Mange med slidegigt tror at knæet skal holdes i ro, for ikke at blive mere slidt – men det er helt forkert. Vægttab og motion/træning der styrker musklerne omkring dit knæ vil både lindre dine smerter og udskyde tidspunktet for eventuel operation. Ved smerter om natten kan du med fordel tage smertestillende håndkøbsmedicin.

Hvad kan din egen læge gøre?

Hvis du efter en skade ikke kan støtte på benet, skal du søge læge med det samme.

Hvis din knæ er låst fast, skal du søge læge med det samme.

Hvis du dagen efter en skade af knæet stadig har smerter.

Hvis dine smerter i knæet først er gået væk men kommer igen og igen ved almindelig fysisk aktivitet.

Hvis dine smerter i knæet skyldes overbelastning og det ikke bliver bedre efter 2-3 uger, hvor du undgår overbelastning.

Hvis du har slidegigt og har brug for smertestillende medicin dagligt.

 

Den praktiserende læge vil spørge ind til dine smerter i knæet og høre hvad du selv har gjort. Herefter vil lægen undersøge knæet for hævelse, varme og rødme. Ved at trække, presse og vride knæet vil lægen undersøge for skader på ledbånd, korsbånd og menisk.

Mistænker lægen at dine smerter skyldes overbelastning, vil lægen ordinere medicin (gigtmedicin) og øvelser – enten øvelser du selv kan lave eller øvelser hos en fysioterapeut. Hvis ikke tilstanden bedres i løbet af 1-2 måneder, kan lægen henvise dig til en speciallæge.

Mistænker lægen, at du har fået en skade på ledbånd, korsbånd eller menisk, vil lægen hurtigt henvise dig til speciallæge.

Mistænker lægen slidegigt vil lægen ordinere medicin (gigtmedicin), give øvelser og tilråde vægttab. Hvis dine slidegigtsmerter trods denne behandling fortsat er til stede det mest af dagen og om natten, kan lægen henvise dig til operation.

Hvad kan en speciallæge gøre?

Ved mistanke om skader på ledbånd, korsbånd eller menisk.

Ved langvarige (> 1-2 måneder) overbelastningsskader

Ved svær slidegigt som - trods dagligt brug af smertestillende medicin og vægttab - stadig giver smerter eller hvor dagligt brug af smertestillende medicin ikke er acceptabelt.

 

Speciallægen kan mere præcist finde ud af hvad du fejler ved hjælp af skanning (MR eller ultralyd) eller ved at kigge direkte ind i knæet med en kikkert. Nogle gange kan speciallægen samtidig opererer dig gennem kikkerten.

Speciallægen kan reparere ødelagte strukturer (korsbånd, ledbånd og menisk), give blokader til overbelastningsskader og operere for svær slidegigt.