Udarbejdet af:

Depression

Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet

Depression er en psykisk sygdom, som viser sig ved vedvarende nedtrykthed, nedsat lyst, interesse, energi og øget træthed. Mange mennesker kan i perioder af deres liv være korterevarende ”deprimerede” men kun 10-20 % af den danske befolkning vil i løbet af deres liv blive ramt af en egentlig depression. Har man først haft en depression, er der øget risiko for senere at få en ny depression. Depression behandles mest effektivt med en kombination af samtaler og medicin.

Depression er en psykisk sygdom, som viser ved vedvarende nedtrykthed, nedsat lyst og interesse for alle facetter af livet, nedsat energi og øget træthed. Der er tale om en sygelig tilstand uden følelse af glæde for kæreste, ægtefælle, arbejde, venner eller fritidsinteresser. De ting, som tidligere kunne gøre dig i godt humør er nu ligegyldige og uden mening. Der er ikke noget ved noget som helst.

For at læger taler om en depression, skal du have mindst 2 kernesymptomer og mindst 2 ledsagesymptomer. Kernesymptomer er nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse og nedsat energi eller øget tendens til at blive træt. Ledsagesymptomer er nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, tænke- eller koncentrationsbesvær, indre uro, søvnforstyrrelser, appetit- eller vægtændring.

I løbet af et helt liv rammes de fleste af os af modstand, sygdom og tab, der fører til tristhed. Men en depression er helt anderledes. Den varer længere tid, rammer mere dybt og har ikke altid en udløsende årsag. Man regner med, at 20 % af alle kvinder og 10 % af alle mænd på et eller tidspunkt i livet får en behandlingskrævende depression. Mindst halvdelen af patienterne med en depression får flere depressionsepisoder i løbet af livet.

Depressioner opstår som følge af en traumatisk oplevelse (dødsfald, sygdom, skilsmisse) og en øget sårbarhed. Nogle personer er robuste - andre er skrøbelige. Skrøbelige personer kan efter mindre belastende oplevelser udvikle en depression. Særligt robuste personer kan klare hvad som helst uden de får en depression.

Hvad kan du selv gøre?

Det er vigtigt at søge hjælp, hvis du har symptomer på en depression. Det er ikke nok at tage dig sammen. En depression forsvinder ikke bare af sig selv og jo hurtigere du kommer i behandling, jo bedre er resultatet.

Udover at følge lægens behandling er det vigtigt, at du lever et regelmæssigt liv med sund kost og uden overdreven brug af alkohol. Hård fysisk træning og lysbehandling har nogen effekt og er helt uden bivirkninger.

Nyere forskning har vist at hård fysisk træning kan bedre dit humør, hvis du er let til moderat deprimeret. Det er ikke nok med enkelte gåture. Den fysiske træning skal være intensiv og regelmæssig. Der er flere grunde til at hård fysisk træning kan forbedre dit humør. Regelmæssig motion giver positive tilkendegivelser fra venner og familie samt øget selvværdsfølelse. Derudover vil hård fysisk træning fjerne din opmærksomhed på de dine negative tanker og endelig ved man at hård fysisk træning øger mængden af forskellige lystfremkaldende hormoner.

Lysbehandling i form af naturligt sollys har været brugt mod depressioner siden antikken. Forskning har vist at lysbehandling til yngre og middelalderen med depression er effektiv og det gælder ikke kun de såkaldte ”vinter-depressioner”. Effekten af lysbehandling til ældre er usikker. For at virke skal du bruge en lysstyrke på 10.000 lux med behandlingstider på 30-60 minutter om morgen.

Det er vigtigt, at du ikke selv ophører med den medicinske behandling, som din læge har ordineret mod din depression. Oplever du bivirkninger eller ikke føler at medicinen hjælper, skal du altid sammen med din læge lave en plan for aftrapning. Ved pludselig ophør med antidepressiv medicin vil omkring en tredjedel få det rigtigt skidt. De almindeligste symptomer er influenzalignende symptomer (hovedpine, træthed og muskelsmerter), søvnbesvær, kvalme, gangforstyrrelser og svimmelhed, følelse af elektriske stød, synsforstyrrelser og irritabilitet.

Hvad kan din egen læge gøre?

Hvis du har mindst to kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer i en periode længere end to uger, bør du kontakte din læge.

Alle med en depression bør tilbydes samtale behandling. Nogle praktiserende læger med en særlig efteruddannelse kan selv give samtale behandling medens andre læger henviser til en psykiater eller en psykolog.

Nogle men langt fra alle med en depression vil have gavn af en medicinsk behandling. Vurderet efter en 3 måneders behandling vil omkring 1/3 af deprimerede patienter være blevet raske.

Den mest effektive behandling af en depression består af både samtaler og medicin. Tre ud af fire patienter vil få det meget bedre efter 6 ugers behandling med samtale og medicin.

Hvad kan en speciallæge gøre?

Patienter med alvorlige selvmordstanker (forsøg på selvmord, overvejelse om metode), unge under 18 år, svær alvorlig depression, gravide og patienter med både sænket og hævet stemningsleje er særligt vanskelige at behandle og bør derfor behandles af psykiater. Patienter der efter 6 ugers behandling med samtaler og medicin hos den praktiserende læge stadig er depressive bør henvises til en psykiater.

En psykiater bruger - ligesom den praktiserende læge – samtaler og medicin til behandling af særligt vanskelige tilfælde af depression.