Udarbejdet af:

Aldersrelateret makuladegeneration (AMD)

Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet

Forkortelsen AMD dækker over aldersrelateret makuladegeneration. AMD er i dag den almindelige betegnelse for det, man tidligere kaldte øjenforkalkning. Der er imidlertid ikke tale om forkalkede blodkar, som det ses i fx hjerte og hjerne, hvorfor betegnelsen ikke er dækkende.

AMD er en sygdom i nethindens såkaldte skarpsynscentrum eller den ”gule plet” (på latin makula lutea og i kort form makula). I makula har nethinden den største koncentration af sanseceller. Det er navnlig de specialiserede ”tappe”, som er ansvarlige for, at øjet kan opfatte fine detaljer, farver og se omverdenen tredimensionelt. Sygdommen er oftest dobbeltsidig, det vil sige, at den udvikles på begge øjne. Men ofte er der forskel på graden i henholdsvis højre og venstre øje.

AMD er i dag den hyppigste årsag til læseblindhed i de udviklede lande. Sygdommen ses fra 55-års alderen, og hyppigheden stiger med alderen. 12 % af befolkningen på over 60 år har symptomgivende AMD, og andre går rundt med en uopdaget øjensygdom, da generne i begyndelsen kan være beskedne.

Årsagen til AMD er ikke kendt i detaljer. Alder, arv og tobak er kendte årsager til udvikling af AMD.

AMD inddeles i to hovedformer, som benævnes tør og våd AMD.

Tør AMD
Den tørre form med svind af sansecellerne i den gule plet er den hyppigste form for AMD (udgør cirka 85 % af tilfældene). I de tidlige stadier af tør AMD er der sjældent symptomer.

Nogle patienter kan dog fortælle, at de ser en mørk plet i soveværelsets loft i nogle minutter efter, at de er vågnet. Lysskyhed kan være det første symptom på begyndende sygdom i nethinden. Efterfølgende kommer der vanskeligheder med at læse, fordi teksten ser ”mølædt” ud.

Tegn på AMD kan være, at man har besvær med at kende folk på gaden. Dette skyldes, at når blikket rettes mod en person, vil ansigtet ofte forsvinde, fordi det falder i et af de blinde områder i den gule plet.

Den tørre AMD har et langsomt forløb, hvor evnen til at se detaljer forringes. Man får sværere ved at læse og køre bil, og har behov for at rykke tættere på TV. Det kan blive nødvendigt med optiske hjælpemidler til læsningen og TV. Orienteringssynet mistes dog ikke som følge af AMD.

Våd AMD
Den våde AMD skyldes udvikling af nydannede blodkar udenfor nethinden. Disse blodkar vokser uden kontrol og kan derfor vokse ind i selve nethinden, hvor deres fortsatte vækst medfører blødning og ødelæggelse af sanseceller. Uheldigvis sker denne nydannelse af blodkar i nethindens centrale område (makula).

En blødning giver anledning til akutte symptomer med voldsom synsforringelse og skævvridning af synsbilledet. Dette kaldes metamorfopsi, hvor lige linjer bugter, bogstaver knækker over og ansigter forvrænges.

Den våde AMD har som regel et mere akut forløb end den tørre AMD, og synsforringelsen opleves over få dage. Våd AMD vil som regel medføre varig synsnedsættelse.

Læs videre om Hyppige tegn

Hvad du selv kan gøre

Det er vigtigt at reagere og opsøge øjenlægen ved fx (mølædt) læsesyn og synsforvrængning (metamorfopsi). Den hastige udvikling i behandlingen af våd AMD gør det rimeligt at besøge øjenlægen cirka 1 gang om året, så man ikke går glip af mulighederne for behandling. Hvis du ved at du har AMD bør du opsøge øjenlægen ved en hver opstået ændring i synet. Har man samtidig grå stær, er det vigtigt at vide, at selv en ukompliceret operation kan give et skub i den forkerte retning til AMD-sygdommen. Rygestop anbefales umiddelbart. Kosttilskud bestående af store doser af vitaminerne C og E, et forstadium til vitamin A (beta-karoten) samt metallerne zink og kobber er vist at bremse udviklingen af visse former for tør AMD sygdommen i større eller mindre grad.

Hvad kan din optiker gøre?
Hvis du har opsøgt din optiker pga. læsebesvær, og der ved undersøgelsen rejses mistanke til AMD, kan optikeren henvise dig akut til øjenlægen.

Kontakt lægen i morgen

Hvis du har tegn på AMD, og du ikke kan få tid hos øjenlæge inden for 1 uge, kan din læge skaffe dig en undersøgelse hos øjenlægen.

Kontakt lægen med det samme

Øjenlægen stiller diagnosen tør eller våd AMD ved en grundig undersøgelse af nethinden med udvidet pupil. Øjenlægen kan foretage en scanning af øjets nethinde (OCT-scanning) og skelne mellem tør og våd AMD.

Tør AMD kan i visse tilfælde have gavn af kosttilskud med vitaminer og mineraler.

Ved tegn på våd AMD kan øjenlægen supplere med en farvestofundersøgelse (fluorescensangiografi); herved kan lækkende blodkar identificeres og behandlingen planlægges mere præcist.

Behandlingen af våd AMD vil være indsprøjtning af medicin direkte i øjet (såkaldt væksthæmmer medicin). Denne behandling skal gentages flere gange med måneders mellemrum. Erfaringsmæssigt vil en tredjedel af patienterne opleve bedre syn af denne behandling, en tredjedel vil ikke kunne registrere ændringer og en tredjedel vil opleve forværring af synsevnen. Tidlig behandling medfører større effekt og bevarer synet bedst.


Klik her for at finde nummeret til lægevagten i din region