Udarbejdet af:

Hjertekrampe

Angina Pectoris (Latinsk betegnelse)

Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet

Hjertekrampe skyldes forkalkning af kranspulsårerne i hjertet og viser sig som anfald af knugende, sammensnørende eller trykkende smerter i brystet. Forkalkning kan forebygges. Du skal ringe til lægen med det samme, hvis dine brystsmerter varer længere end 10 minutter, hvis brystsmerterne kommer i hvile, hvis nitroglycerin ikke hjælper eller hvis brystsmerterne er kraftigere end sædvanligt.

Hjertekrampe - angina pectoris som lægerne kalder det - er en meget hyppig sygdom. Hvert år vil cirka 150.000 danskere få hjertekrampe. Det er især mænd der rammes og hyppigheden tiltager med alderen.

Hjertet er en stor muskel. der - som andre muskler i kroppen - har behov for ilt. Hjertet har sine egne blodåre (kranspulsårer), som sørger får at hjertet får tilført den nødvendige ilt. Hvis hjertet ikke får tilstrækkelig blodforsyning, opstår der hjertekrampe. Hvis kranspulsårerne er forkalket, vil der ikke kunne komme tilstrækkeligt blod til hjertet. Når hjertet arbejder hårdt - f.eks. når man anstrenger sig eller man er ude i koldt vejr - kræver det ekstra ilt og dermed ekstra blod fra kranspulsåren. Det er derfor at hjertekrampe hyppigt opstår ved fysisk anstrengelse eller i koldt vejr.

Forkalkning af kranspulsårerne er altså en væsentlig årsag til, at hjertekrampe opstår. Vores blodårer - herunder kranspulsårerne - starter meget tidligt i livet med at blive forkalket. Men rygning, overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol i blodet, manglende motion og sukkersyge fremskynder åreforkalkning i en væsentlig grad. Ved at ændre på de her forhold - f.eks. at ophøre med rygning, tabe sig, motionere og spise sundt - er det derfor muligt at forebygge udviklingen af hjertekrampe.

Hjertekrampe viser sig normalt ved smerter i brystet. Smerterne er lokaliseret bag brystbenet lige i midten af brystet. Smerterne beskrives som knugende, klemmende og kan stråle ud i venstre arm eller op i kæben. De fleste føler sig skidt tilpas med åndenød, svimmelhed eller hjertebanken og bliver bange. Et almindeligt anfald af hjertekrampe varer fra få minutter til højst 10 minutter.

Typisk begynder sygdommen med smerter i brystet i forbindelse med svær fysisk belastning - f.eks ved løb eller hårdt arbejde. Efterhånden som kranspulsårerne bliver mere og mere forkalkede vil smerterne i brystet kunne udløses ved mindre og mindre anstrengelse. Når kranspulsårerne næsten er helt kalket til, vil der kunne opstå smerter i brystet selv om man sidder stille i en stol. Når kranspulsårene lukker helt til, får man en blodprop i hjertet.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer den syge.

Medicin

Hjertekrampe kan behandles med medicin eller ved forskellige operationer. Mange anvender nitroglycerin, når de får hjertekrampe. Nitroglycerin er effektivt og virker hurtigt.


Klik her for at finde døgnåbne apoteker og vagtapoteker i din region

Hvad du selv kan gøre

Ophør med rygning, vægttab, motion og sund kost vil både kunne forebygge og bedre en bestående hjertekrampe. Hvis du får hjertekrampe i forbindelse med fysisk anstrengelse, skal du straks hvile dig. Du bør altid have nitroglycerin på dig og bruge det med det samme ved hjertekrampe.

Kontakt lægen i morgen

Hvis du får brystsmerter ved mindre og mindre fysisk anstrengelse. Hvis du hyppigere og hyppigere får brystsmerter.

Kontakt lægen med det samme

Hvis du mistænker hjertekrampe og ikke tidligere er blevet undersøgt af din læge for brystsmerter. Hvis du får smerter i brystet selv under hvile. Hvis brystsmerterne varer længere end 10 minutter. Hvis nitroglycerin ikke hjælper på brystsmerterne. Hvis brystsmerterne er mere voldsomme end de plejer at være.


Klik her for at finde nummeret til lægevagten i din region