Udarbejdet af:

Overvægt

Lad os sige det med det samme. Det her er ikke endnu en smart artikel med hurtige genveje til et vægttab. Det er heller ikke endnu en artikel, der giver dig dårlig samvittighed. Denne artikel tager udgangspunkt i de nyeste videnskabelige forskningsresultater og beskriver årsager til samt den nyeste behandling af overvægt.

Det er ikke let at tabe sig. I begyndelsen tror man måske, at det kan da ikke være så svært, men når man har prøvet det nogle gange, og vægten bare vender tilbage, begynder man at forstå, at det er sværere, end man troede.

Måske har du allerede prøvet med nogle af de mange bøger, der bliver udgivet om slankekure. Men lige meget hjælper det. Efter en vellykket slankekur vender fedtet på kroppen som regel tilbage.

Der er mange, der er overvægtige. Så mange at sundhedsmyndighederne kalder det en fedmeepidemi. Overvægt er ikke bare generende i hverdagen, det er direkte skadeligt for dit helbred. Formålet med denne artikel er at hjælpe dig, der er overvægtig.

Artiklen tager udgangspunkt i de nyeste videnskabelige forskningsresultater og beskriver årsagerne til samt den nyeste behandling af overvægt hos voksne.

Indholdet er opdelt i fire afsnit

Indledning
Fortæller dig, hvornår du vejer for meget og hvorfor. Her står også, hvor farligt det er at være overvægtig.

Behandling hjemme
Fortæller dig, hvad du selv kan gøre ved overvægt, og hvornår du skal søge læge.

Lægens behandling
Fortæller dig, hvad lægen kan gøre ved din overvægt.

Fire halve med "vrøvl" og majonæse
Fortæller dig, hvorfor de mange myter om overvægtige ikke holder.

Et godt kendskab til det, du selv og din læge kan gøre ved din overvægt, vil kunne hjælpe dig til et blivende vægttab.

Læs videre om Indledning