Hvorfor bliver mit vægttab så hurtigt fulgt af en vægtstigning?
Alle der lider af overvægt ønsker at tabe sig og holde vægttabet. Hvorfor tager mange overvægtige de tabte kilo på igen? Er det fordi de overvægtige har svært ved at holde de gode vaner - psykologisk forklaring? Eller er det fordi deres fedtceller fungerer særligt uhensigtsmæssigt - biologisk forklaring? De to forklaringer er ikke i modsætning til hinanden, men supplerer sandsynligvis hinanden.
Den psykologiske forklaring antager, at den overvægtige falder tilbage til de gamle uhensigtsmæssige vaner. Vægttabet opstår ved streng diæt og rigelig motion ansporet af en jernvilje.
Når det ønskede vægttab er opnået, formår personen ikke at modstå presset mod stigende appetit og falder tilbage til den tidligere uhensigtsmæssige levevis med deraf følgende vægtstigning.
Den biologiske forklaring antager, at kalorieindtaget over en længere periode modsvarer kalorieforbruget. Det betyder, at hvis de overvægtige spiser færre kalorier nedsættes forbrændingen tilsvarende. Det ville betyde, at kroppens fedtdepoter holdes konstant, selv om de overvægtige spiser færre kalorier.
Det er sandsynligt at årsagen til, at du risikerer at tage dine tabte kilo på igen, er en kombination af psykologiske og biologiske forhold. Vores kendskab til de indviklede mekanismer er ikke fuldstændigt. Det er muligt og ønskeligt at længere tids diæt, motion og vægttab kan føre til ændringer i reguleringen af antal fedtceller, forbrænding og appetit.
Men uanset forklaringen er der kun én vej frem mod et blivende vægttab, og det er livslang ændring af dine vaner. Der er ingen, der går i seng som tynd og vågner op som overvægtig næste morgen. De fleste tager på eller taber sig gradvist år for år uden rigtig at forstå, hvordan det helt gik til. Umiddelbart har de ikke ændret deres spise- eller motionsvaner.
Da følelsen af at lide afsavn kan betyde, at man “falder i”, er det en dårlig idé at starte med en strengt restriktiv diæt, hvor man kun må spise bestemte fødevarer. Problemet ligger ofte ikke i de typer madvarer, vi spiser, men snarere i den mængde vi spiser. Det kaldes også den ubevidste margin. Det er der ikke noget mærkeligt i, for kroppen mærker ikke, om den har fået 50 eller 100 kalorier for meget i løbet af en dag - det kaldes den ubevidste margin eller grænse.
Man har ganske enkelt spist for meget uden at mærke det. Hvis du derimod indtog 1000 eller 2000 kalorier mere om dagen, ville kroppen straks reagere, og vi ville føle os en anelse sløve, trætte og opspilede. Der er en alvorlig fare ved de kalorier, der kommer snigende, for på et år vil det sætte sig som ekstra kilo, der er svære at komme af med igen, hvis man ikke forsøger at ændre sine vaner. Erfaringen viser, at det er de personer, der spiser fedtfattigt, spiser morgenmad, finder motionsglæden og motionerer mere end 1 time dagligt samt fører dagbog over spisevaner, der taber meget i vægt og kan holde vægttabet over mange år.
Læs videre om Myter og usandheder