Lussingesyge
Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet
Når en gravid bliver smittet med lussingesyge, er der en risiko for, at fosteret kan dø. De fleste gravide har som barn haft lussingesyge, og deres foster er derfor ikke i risiko. En blodprøve hos din læge kan afgøre, om du skal tage særlige forholdsregler, når lussingesyge florerer.
Lussingesyge foråsages af et virus. Den forekommer hyppigst hos børn i skolealderen, men voksne kan også blive smittet. Sygdommen opræder fra de sene vintermåneder til tidlig sommer. I Danmark forekommer sygdommen som en epidemi (mange tilfælde på samme tidpspunkt) cirka hvert tredje år.
Sygdommen har været kendt i mere end 100 år og er meget udbredt. Ca. 2/3 af alle danskere har haft sygdommen i barnealderen og kan derfor ikke blive smittet med lussingesyge som voksne. Først for nyligt er det blevet klart, at lussingesyge hos gravide kan udgøre en risiko for det ufødte barn. Dette har skabt stor opmærksomhed om sygdommen.
Lussingesyge hos voksne starter med utilpashed og en fornemmelse af at være syg. Senere kommer der smerter og hævelse af led samt et rødt og kløende udslæt. Udslættet kan se meget forskelligt ud, - lige fra fint prikket til mere sammenflydende. Det starter på kinderne og breder sig herefter til arme, ben og hele kroppen. Sygdommen varer kun nogle dage og forsvinder herefter af sig selv, selvom smerterne og hævelsen af leddene hos enkelte kan vare et par måneder.
Hvis den gravide ikke har haft lussingesyge som barn (det gælder for hver 3. gravid), kan hun blive smittet med sygdommen. Hvis den gravide får lussingesyge, er der risiko for, at fostret kan dø. I 5 ud af 100 tilfælde, hvor den gravide har lussingesyge, vil gravditeten resultere i fosterdød.
Det er vigtigt at fremhæve, at der ikke er fundet misdannelser hos nyfødte, selvom moderen fik lussingesyge under graviditeten.
Kun en blodprøve kan med sikkerhed afgøre, om den gravide er blevet smittet med lussingesyge. To grupper af gravide bør få taget en blodprøve hos den praktiserende læge:
- De, der har været i direkte kontakt med andre, der har lussingesyge
- De, der får et udslæt og samtidig har smerter og hævelse af led.
Ved en blodprøve kan det afgøres om den gravide:
- Tidligere har haft lussingesyge og derfor ikke kan få sygdommen igen. Så er der ingen fare.
- Ikke tidligere har haft lussingesyge og dermed er modtagelige for smitte. Den gravide skal derfor have taget ny blodprøve efter 2-3 uger, for at se om hun er blevet smittet her og nu.
- Er blevet smittet med lussingesyge. Den gravide henvises til sygehus.