Ondt i ryggen
Dolores dorsum (Latinsk betegnelse)Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet
Svage muskler og dårlig arbejdsstilling er de hyppigste årsager til rygsmerter. Ondt i ryggen kan oftest klares med håndkøbsmedicin og rygøvelser. Det hjælper ikke at lægge sig i sengen og vente på at det skal gå over. Det hjælper at bevæge sig som du plejer.
Ondt i ryggen dækker over smerter, ømhed, stivhed eller ubehag i ryggen. Sygdommen har mange forskellige navne: hold i ryggen, lumbago, iskias, myoser og slidgigt i ryggen.
Ondt i ryggen er så almindeligt at det er en folkesygdom. I løbet af en 2-ugers periode har hver tredje person ondt i ryggen. Sygdommen forekommer hyppigst hos kvinder og hyppigst i den erhvervsaktive alder.
Der er mange årsager til, at du kan få ondt i ryggen. Rygproblemer kan være arvelige - rygsmerter forekommer oftere i nogle familier. Din arbejdsbelastning er af stor betydning. Hårdt fysisk arbejde med mange tunge løft, gentagne kropsvridninger, helkropsvibrationer (ved brug af trykluftbor) og stillesiddende arbejde i længere tid kan alt sammen føre til ondt i ryggen. Din fysiske kondition er også af stor betydning. Overvægt og svage muskler kan medføre, at du får ondt i ryggen. Det er ofte en kombination af flere forhold, der giver rygsmerter. Fx vil en overvægtig person med svage bug- og rygmuskler samt et arbejde, der involverer mange tunge løft, med stor sandsynlighed få ondt i ryggen.
De fleste tilfælde med ondt i ryggen forsvinder af sig selv i løbet af få dage. Ved det første tilfælde af rygsmerter ses en bedring hos hver 2. inden 3 uger og hos 9 ud af 10 inden 12 uger, uanset hvad du gør ved det.
En af de største fejltagelser på rygområdet har været tidligere tiders anbefaling af strengt sengeleje. Det er det værste, du kan gøre. Det er ikke farligt at have ondt i ryggen og arbejde skader kun i få tilfælde.
En diskusprolaps opstår ved, at en bruskskive i din rygsøjle forskyder sig og trykker på de nerver, der løber ned til dine ben. Ved en diskusprolaps vil derfor have mere ondt i dit ben end i din ryg. Dette adskiller en diskusprolaps fra almindelige rygsmerter. Der vil meget ofte også være en forværring af smerterne i dit ben, når du nyser eller hoster. Smerterne fra en diskusprolaps beskrives som strålende ned i det ene ben. Der kan være føleforstyrrelser og nedsat kraft i benet. Dette viser sig ved, at du har svært ved at komme fra hugsiddende stilling til stående, eller ved at du har svært ved at gå på tæer eller hæle.
I de første 4 uger behandles en diskusprolaps på samme måde som almindelige rygsmerter. Først efter 4-6 ugers virkningsløs behandling vil en operation måske være nødvendig.
Hvornår kan jeg gå på arbejde? Det er næsten altid bedst at gå på arbejde, selvom du har ondt i ryggen. Langvarig sygemelding forbedrer ikke situationen og øger din risiko for, at du aldrig vender tilbage til dit arbejde igen.