Aldersrelateret makuladegeneration (AMD)
Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet
Forkortelsen AMD dækker over aldersrelateret makuladegeneration. AMD er i dag den almindelige betegnelse for det, man tidligere kaldte øjenforkalkning. Der er imidlertid ikke tale om forkalkede blodkar, som det ses i fx hjerte og hjerne, hvorfor betegnelsen ikke er dækkende.
AMD er en sygdom i nethindens såkaldte skarpsynscentrum eller den ”gule plet” (på latin makula lutea og i kort form makula). I makula har nethinden den største koncentration af sanseceller. Det er navnlig de specialiserede ”tappe”, som er ansvarlige for, at øjet kan opfatte fine detaljer, farver og se omverdenen tredimensionelt. Sygdommen er oftest dobbeltsidig, det vil sige, at den udvikles på begge øjne. Men ofte er der forskel på graden i henholdsvis højre og venstre øje.
AMD er i dag den hyppigste årsag til læseblindhed i de udviklede lande. Sygdommen ses fra 55-års alderen, og hyppigheden stiger med alderen. 12 % af befolkningen på over 60 år har symptomgivende AMD, og andre går rundt med en uopdaget øjensygdom, da generne i begyndelsen kan være beskedne.
Årsagen til AMD er ikke kendt i detaljer. Alder, arv og tobak er kendte årsager til udvikling af AMD.
AMD inddeles i to hovedformer, som benævnes tør og våd AMD.
Tør AMD
Den tørre form med svind af sansecellerne i den gule plet er den hyppigste form for AMD (udgør cirka 85 % af tilfældene). I de tidlige stadier af tør AMD er der sjældent symptomer.
Nogle patienter kan dog fortælle, at de ser en mørk plet i soveværelsets loft i nogle minutter efter, at de er vågnet. Lysskyhed kan være det første symptom på begyndende sygdom i nethinden. Efterfølgende kommer der vanskeligheder med at læse, fordi teksten ser ”mølædt” ud.
Tegn på AMD kan være, at man har besvær med at kende folk på gaden. Dette skyldes, at når blikket rettes mod en person, vil ansigtet ofte forsvinde, fordi det falder i et af de blinde områder i den gule plet.
Den tørre AMD har et langsomt forløb, hvor evnen til at se detaljer forringes. Man får sværere ved at læse og køre bil, og har behov for at rykke tættere på TV. Det kan blive nødvendigt med optiske hjælpemidler til læsningen og TV. Orienteringssynet mistes dog ikke som følge af AMD.
Våd AMD
Den våde AMD skyldes udvikling af nydannede blodkar udenfor nethinden. Disse blodkar vokser uden kontrol og kan derfor vokse ind i selve nethinden, hvor deres fortsatte vækst medfører blødning og ødelæggelse af sanseceller. Uheldigvis sker denne nydannelse af blodkar i nethindens centrale område (makula).
En blødning giver anledning til akutte symptomer med voldsom synsforringelse og skævvridning af synsbilledet. Dette kaldes metamorfopsi, hvor lige linjer bugter, bogstaver knækker over og ansigter forvrænges.
Den våde AMD har som regel et mere akut forløb end den tørre AMD, og synsforringelsen opleves over få dage. Våd AMD vil som regel medføre varig synsnedsættelse.