Udarbejdet af:

Hvor alvorligt er det?

Et for højt blodtryk er ikke farligt lige her og nu.

Men et vedvarende for højt blodtryk over 5-10 år øger din risiko for at blive ramt af en blodprop i hjertet eller hjernen med deraf følgende død eller invaliditet.
Hvert år dør omkring 15.000 danskere af en blodprop i hjertet og omkring 4.000 af en blodprop i hjernen. Risikoen for at blive ramt af de to sygdomme er stærkt øget hos personer med et forhøjet blodtryk. Det er dog ikke kun blodtrykket, der øger risikoen for at få en blodprop. Risikoen er stigende med alderen, større hos mænd end hos kvinder og øget hos personer hvis forældre eller søskende har været ramt af en blodprop. Også tobaksrygning, for meget fedt i blodet, overvægt, mangel på motion, for stort alkoholforbrug og sukkersyge øger risikoen for at få en blodprop i hjertet eller hjernen.

Læs videre om Åreforkalkning