Hvad kan jeg selv gøre?

Sundhedsvæsenet kan yde hjælp til mange, men det har også sine begrænsninger. Lægelige undersøgelser kan være med til at udelukke, at smerten er et udtryk for en livstruende sygdom. Og iværksættelse af behandling kan føre til en eller anden grad af lindring, men kan kun sjældent give varig smertefrihed. Den med kronisk smerte sidder tilbage med vedvarende smerte, og må i sidste ende selv prøve at håndtere dette.

Mange oplever, at de mister kontrollen over deres eget liv, når de får kronisk smerte eller kræftsmerte. De har derfor et naturligt behov for at gøre noget selv, at få indflydelse på det, der sker. Hvad man ønsker at gøre er forskelligt. Det vigtigste i den her sammenhæng er, at man bevæger sig fra en passiv til en aktiv person. Smerten forsvinder ikke af den grund, men den opleves mindre belastende, når man selv forsøger at gøre noget.

De fleste vil være tilbøjelige til at koncentrere sig om smerten. Og det er også i orden i første omgang. Man kan prøve at finde forhold i hverdagen, som øger og mindsker smerten. Det kan for eksempel være, at smerten tiltager, når græsset skal klippes, men at den mindskes, når man cykler. Eller at smerten mindskes i biografen, eller når der spilles klassisk musik. Når det er fastslået, må man prøve at gøre de ting, der mindsker smerten, og undgå det, der øger den. De fleste med kronisk smerte kan på den måde bedre tilstanden.

At være fysisk aktiv er i sig selv smertestillende. Når man anstrenger sig fysisk danner kroppen sin egen morfin, som mindsker smerte. Prøv derfor at være fysisk aktiv hver dag - det behøver ikke at være et maratonløb - en daglig gåtur kan være tilstrækkelig.

At lære nogle forholdsvis simple afspændingsøvelser og bruge dem regelmæssigt vil gavne de fleste med kronisk smerte. Der er ingen farlige bivirkninger og virkningen på smerte er videnskabeligt bevist.

Kontakt med andre er vigtig. Mange med kronisk smerte isolerer sig og bliver passive. Smerten er kronisk, så det nytter ikke at lægge sig hen og vente på, at den forsvinder - det gør den nemlig ikke. Hvis man er travlt optaget, tænker man mindre på smerten. Besøg din familie og venner så tit som muligt og sørg for at beskæftige dig med noget, der interesserer dig.

Det bliver lettere at leve med kroniske smerter, hvis du
1. Ser i øjnene, at du har kroniske smerter.

2 Opstiller konkrete målsætninger med hensyn til arbejde, fritid og samvær.

3. Bliver vred på din smerte, når den er ved at vokse dig over hovedet.

4. Tager smertestillende medicin fast som ordineret.

5. Sørger for at komme i bedst mulig fysisk form og sørger for at vedligeholde den.

6. Lærer at slappe af og bruger afspændingsøvelser regelmæssigt.

7. Sørger for at være travlt beskæftiget.

8. Lærer at tidsbegrænse aktiviteter og veksler mellem forskellige beskæftigelser.

9. Får familie og venner til at støtte dig i dine raske handlinger - ikke i din invalidtet.

10. Har en god kontakt med din praktiserende læge.

11. Deler dine erfaringer og følelser med andre, der har smerteproblemer.

12. Bevarer håbet.