Hvordan opleves smerte?

Oplevelsen af smerte er forskellig fra person til person og ændrer sig hele tiden - selv hos den samme person. I oplevelsen indgår selve den fysiske smerte samt psykologiske (f.eks. angst og uro) og sociale (f.eks. sygemelding) konsekvenser.

Fysisk
Den rent fysiske smerte beskrives forskelligt, afhængigt af om det er vævssmerte eller nervesmerte. Det har en praktisk betydning, at kunne skelne mellem de to typer, idet behandlingen kan være forskellig.

Vævssmerte
Smerte fra smerte-følere i knogler og led beskrives som dybe, skærende eller borende, og smerten er lokaliseret til et begrænset område (f.eks. skulderen eller foden).
Smerte fra huden kan være stikkende eller brændende. Den stikkende smerte kaldes også den første smerte og den brændende den anden smerte. Hvis man f.eks. slår fingeren, mærkes først en stikkende smerte. Efter 1-2 sekunder kommer der en brændende fornemmelse.

Smerte fra de indre organer beskrives ofte som dyb, borende og dump, og her er lokalisationen mere udbredt (f.eks. ondt i hele brystet eller hele maven).

Smerte i de indre organer (hjerte, tarm, galdeblære) er ofte meget kraftig og ledsages ofte af hurtig puls, sved evt. opkastninger.

Ved kræftsygdomme forekommer træk og tryk på vævet omkring svulsten, hvorved smerte-følere sender signaler til hjernen. Den slags vævssmerter beskrives gerne som stikkende, brændende eller jagende.

Hyppige årsager til vævssmerter er overbelastning, gigtsygdomme og kræft.

Nervesmerte
Smerte som følge af skader på vort nervesystem - f.eks. efter en hjerneblødning eller ved dissemineret sklerose - beskrives som jagende, sviende, prikkende eller udstrålende. Ved kræftsygdomme kan svulsten vokse ind i nervesystemet og give samme jagende smerte. Typisk beskrives smerten fra ødelagt nervevæv ved sukkersyge som brændende og stikkende.

Mange med nervesmerte oplever en overfølsomhed i et afgrænset område af huden. En ganske let berøring af huden vil da føles meget ubehagelig - for eksempel brændende eller elektrisk.

Hyppige årsager til nervesmerte er hjerneblødning, sukkersyge, dissemineret sklerose, amputationer og kræft.

Psykologiske forhold som stemning, angst, glæde, forventninger og personlighed har afgørende betydning for, hvordan smerte opleves.

Psykologisk
Under anden verdenskrig blev det dokumenteret, at soldater og civile oplevede smerter forskelligt. Den civile befolkning havde brug for mere smertestillende medicin end soldaterne - selv om de havde pådraget sig de samme skader. Forklaringen var, at de sårede soldater forventede at blive sendt hjem i sikkerhed, medens de sårede civile skulle blive på slagmarken med risiko for yderligere skader. Det vil sige, at oplevelsen af smerte fra de samme skader blev farvet af en forventning om, hvordan fremtiden ville blive. På samme måde vil smerte blive oplevet forskelligt hos en person ramt af kræft (med forventning om snarlig død) sammenlignet med en person med gigt (med forventning om et langt liv).

Et andet eksempel er oplevelsen af hovedpine. Vi kender alle til, at hovedpinen forværres, hvis hverdagens problemer vokser og omvendt aftager, hvis alt ser lyst ud.

Socialt
Ikke kun psykologiske men også sociale forhold har afgørende betydning for, hvordan vi oplever smerte. Ondt i ryggen har en særlig betydning for den, der har et fysisk hårdt arbejde sammenlignet med den, der har stillesiddende arbejde. Usikkerhed omkring arbejdsevnen på længere sigt kan farve oplevelsen af smerten. Den nedsatte arbejdsevne har én betydning for den økonomisk velstillet og en anden for den uden økonomisk tryghed.

Er man alene uden familie og venner til at støtte, kan smerte opleves som særligt belastende. Det kan lindre smerte, hvis man har nogen at dele den med.

Læs videre om Hvor alvorligt er det?